"Den bedste forretning for staten i nyere tid". Sådan betegner den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon salget af DONG i Berlingske, der har søsat en artikelserie om salget af DONG.

Ørsted er blevet en kæmpesucces med staten, som ejer af størstedelen af aktierne, i spidsen. Sagen viser, at staten kan drive en virksomhed effektivt og sikre at Ørsted går forrest i den grønne omstilling.
Rune Lund, Enhedslisten

Berlingske mener, at: "Det er tid til at gøre status. Var salget en fuldtonet politisk skandale, hvor politikerne solgte ud af det danske arvesølv til iskolde amerikanske kapitalister, der gemte sig i skattely? Eller var salget af DONG til Goldman Sachs samt de danske pensionskasser ATP og PFA tværtimod en genistreg, som skabte fundamentet for det seneste årtis mest markante danske erhvervssucces?".

Enhedslistens Rune Lund har svært ved at genkende det billede, som Corydon og Berlingske forsøger at male af DONG-salget:

– Det virker som om Corydon og Berlingske har behov for at forsøge at omskrive historien, fordi DONG – der i dag hedder Ørsted – er blevet en kæmpesucces med staten som ejer af størstedelen af aktierne, i spidsen. Ørsted er jo et klart eksempel på, at staten kan drive en virksomhed effektivt, og at statsligt ejerskab kan være med til at sikre den grønne omstilling, siger finansordføreren til Arbejderen.

Han uddyber:

– Via sine aktier i DONG kan staten være med til at sikre den grønne omstilling – ikke bare med lovgivning og regler, men også ved aktivt ejerskab.

Den danske stat ejer i dag 50,1 procent af aktierne i Ørsted (det tidligere DONG).

Tjente over 12 milliarder på tre år

Enhedslisten har i årevis stillet stribevis af spørgsmål om salget af DONG, og har presset på for at få en undersøgelse af salget igangsat.

I dag ved vi, at den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs tjente milliarder på sin investering i DONG.

– Sandheden er, at DONG-salget snød danskerne for milliarder, der i stedet endte hos finanspekulanterne i Goldman Sachs. DONG var simpelthen alt for lavt værdiansat. Goldman Sachs blev inviteret indenfor til spotpris, siger Rune Lund.

I februar 2014 købte Goldman Sachs 19 procent af DONG for otte milliarder kroner. Salget skete på trods af, at næsten 200.000 danskere havde skrevet under på en protest mod salget. 

I juni 2016 solgte Goldman Sachs 25 procent af sine aktier for 4,4 milliarder kroner. Og i perioden februar 2017 til oktober 2017 solgte Goldman Sachs af fire omgange resten af sine aktier i DONG for i alt 16 milliarder kroner. 

Goldman Sachs tjente altså 12,4 milliarder kroner på sin kortvarige investering i DONG. Det svarer til en værdistigning på næsten 150 procent på tre år og tre måneder.

Oveni Goldman Sachs' aktiegevinst på 12,4 milliarder kroner, sendte DONG løbende udbytte ud til aktionærerne. Goldman Sachs fik i alt udbetalt 177 millioner kroner i udbytte af sine aktier.

>> LÆS OGSÅ: Blev Dongs aktier solgt for billigt?

Kort før investeringen i DONG i 2014 stiftede Goldman Sachs en række selskaber i skattely i Luxembourg, Delaware og på Cayman Islands. Det gjorde det muligt for Goldman Sachs at føre sit overskud fra investeringen i DONG ud af Danmark uden at betale selskabsskat af overskuddet.

Finansministeriet blev allerede under forhandlingerne opmærksom på Goldman Sachs' skattely – men oplyste ikke Folketinget om, at den kommende medejer af DONG befandt sig i skattely. 

Nødvendigt at sælge?

Den tidligere finansminister Bjarne Corydon forsvarer salget med, at han var tvunget til at sælge ud af DONG's aktier, fordi selskabet manglede penge til en række grønne projekter.

– Det er korrekt, at DONG havde et kortvarigt behov for kapital. Det kapitalbehov kunne staten nemt have sikret. Regeringen kunne have valgt at give DONG et kapitalindskud eller et lån. Men i stedet fik Goldman Sachs mulighed for at købe for otte milliarder kroner aktier, som de tre år efter solgte for over tyve milliarder kroner med en fortjeneste på over tolv milliarder kroner, konstaterer Rune Lund.

Han fortsætter:

– Hvis det bare var penge det handlede om, så kunne DONG nemt have lånt pengene af staten. Allerede tre år efter at det midlertidige behov for kapital var dækket, kunne DONG udbetale milliardudbytte til aktionærerne. Det vidner om, at DONG var en sund virksomhed.

Statsrevisorer kritiserer salg

DONG blev børsnoteret 9. juni 2016 til en handelsværdi på 17,1 milliarder kroner – den største børsnotering i verden det år.

Samme dag sendte Enhedslistens tidligere folketingsmedlem Frank Aaen, der har fulgt salget af DONG tæt en opfordring om at iværksætte en uvildig undersøgelse af salget:

"Kære statsrevisorer,

Det er med dagens børsnotering dokumenteret, at aktier i DONG i 2014 blev solgt for billigt. Værdien, der blev brugt som udgangspunkt for salget blev sat til 31,5 milliarder kroner selv om DONG's eget årsregnskab på samme udviste en egenkapital på 38,2 milliarder kroner. Med dagens børsnotering kan værdien af DONG opgøres til cirka 100 milliarder kroner. (...) Alene Goldman Sachs har tjent cirka 10 milliarder kroner, enten ved aktiesalg eller den beholdning, de fortsat har. Det er en forrentning af det indskudte beløb på over 100 procent på godt to år. Dertil kommer, at ledelsen i DONG fik et optionsprogram, der har givet dem tocifrede milliongevinster. Programmet er tilmed skruet sådan sammen, at jo lavere DONG's værdi blev sat til i 2014, jo større gevinst til ledelsen. Jeg vil derfor bede jer om at få iværksat en revisionsundersøgelse af forløbet omkring salget af aktier i DONG, herunder ikke mindst: Hvordan kan værdien af DONG blive sat så åbenlyst forkert da aktierne til Goldman Sachs med flere blev solgt i 2014? Er incitamentsprogrammet til ledelsen i DONG i orden, både i omfang og i særdeleshed ved at en lav værdisætning som udgangspunkt øgede mulighederne for at få en stor gevinst ud af programmet", skrev Frank Aaen i sit brev til statsrevisorerne, som Arbejderen er i besiddelse af. 

Det lykkedes for Frank Aaen – og et massivt folkeligt pres – at få en undersøgelse af DONG-salget igangsat.

Den 17. maj 2017 kom statsrevisorerne med deres beretning om kapitaludvidelsen i DONG Energy A/S og den efterfølgende børsnotering.

Statsrevisorerne kalder det "meget utilfredsstillende, at Finansministeriet ikke har levet op til god forvaltningsskik, idet flere centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager, og centrale overvejelser om kapitaludvidelsen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret", lyder kritikken blandt andet fra Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne kritiserer også, at "Finansministeriets beslutningsgrundlag til regeringens Økonomiudvalg og forligskredsen om kapitaludvidelsen i flere tilfælde var ufuldstændige".

Væsentlige dele af buddet fra Goldman Sachs, der omhandlede værdiansættelsen af DONG Energy A/S og investeringens størrelse blev nemlig ikke afgivet skriftligt – selvom det var et krav, at investorernes bud skulle være skriftligt.

Og de afsluttende forhandlinger med Goldman Sachs og ATP er ikke fuldt ud dokumenteret. Finansministeriet har ikke – via konkrete beregninger eller detaljerede analyser – dokumenteret, hvordan man nåede frem til indstillinger til regeringens Økonomiudvalg og forligskredsen om valg af investorer, lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

Og så kunne statsrevisorerne endda ikke offentliggøre "væsentlige dele" af oplysningerne om salget.

"Finansministeriet har vurderet, at væsentlige dele af sagen er omfattet af fortrolighed. Rigsrevisionen har ikke alle steder kunnet følge Finansministeriets begrundelser for, at oplysningerne skulle være fortrolige, og har derfor ad flere omgange drøftet vurderingen af fortrolighed med ministeriet. Rigsrevisor har i sidste ende valgt at efterleve Finansministeriets vurdering, da Rigsrevisionen ikke har haft oplysninger, som har kunnet tilsidesætte ministeriets endelige vurdering, og da oplysningerne bl.a. omfatter tredjepart. Det har betydet, at Rigsrevisionen i beretningen flere steder beskriver sagen på et mere overordnet niveau. Andre steder er informationerne udeladt, fx investorers navne, beløb og forhandlingspositioner."

Værdisat for lavt

En del af forklaringen på at Goldman Sachs i løbet af kort tid kunne indløse en milliardgevinst er, at DONG blev værdisat alt for billigt – og at Goldman Sachs dermed kunne købe aktierne meget billigt.

Finansministeriets værdifastsættelse af DONG tog eksempelvis ikke hensyn til, at DONG på salgstidspunktet stod på tærsklen til at indgå tre lukrative kontrakter om havvindmølleparker i Storbritannien.

Tre måneder efter salget til Goldman Sachs fik DONG kontrakterne, og det fik DONG's værdi til at stige voldsomt.

Den økonomiske tænketank CEVEA advarede i januar 2014 – få dage før salget – om at DONG var værdisat alt for billigt. 

"Hvis DONG stiger i værdi ved en børsnotering, går staten glip af kursgevinsten fra de aktier, som Goldman Sachs (og medarbejderne) ejer. Stiger DONG med 50 procent, går staten glip af 4,60 milliarder kroner", konstaterer CEVEA i et notat om salget. 

"Der er grund til at tro, at DONG er solgt for billigt. Aktien betaler over dobbelt så højt udbytte som Lundbeck (7,7 procent mod 3,2 procent). Desuden er DONG's egenkapital bogført til 50 milliarder kroner, men virksomheden er handlet, som om den er 35 milliarder kroner værd".

Senere blev det afsløret, at Goldman Sachs havde indført et bonusprogram for ledelsen i DONG, der betød at ledelsen blev belønnet alt efter hvor lav selskabets værdi var da det blev sat på børsen. 

Med bonusprogrammet fik DONG's ledelse mulighed for at købe aktier til samme kurs som Goldman Sachs, og deres bonusser i afhang af, hvor meget DONG steg i værdi sammenlignet med andre energiselskaber på det tidspunkt.

Dermed havde Dong-ledelsen en klar egeninteresse i, at DONG blev vurderet så lavt som muligt – cirka 30 milliarder kroner, som det var tilfældet da Goldman Sachs kom til, fremfor eksempelvis det dobbelte. Og derfor var der en klar interessekonflikt mellem DONG's ledelse på den ene side og staten og den danske befolkning på den anden.

– DONG's ledelse fik jo en privatøkonomisk interesse i at DONG fik en lav vurdering fra start, fordi det gav dem mulighed for selv at få andel i den gevinst, der ville komme, når DONG kom på børsen og aktierne skulle sælges, siger Rune Lund.

"Grøn" kapitalfond?

Efter kapitalindsprøjtningen kunne DONG investere i tre vindmølleparker i Storbritannien. Det har fået Corydon og tilhængerne af DONG-salget til at hylde Goldman Sachs for at være garanten for DONG's grønne omstilling.

Men den argumentation holder ikke, mener Rune Lund:

– Bjarne Corydon forsøger at skabe en fortælling om at det var Goldman Sachs, der stod i spidsen for DONG's grønne omstilling. Det passer ikke. DONG havde allerede taget en række beslutninger om grøn omstilling.