Dansk politi kan fortsætte i Europol stort set som hidtil, også efter at det fuldgyldige danske medlemskab af Europol ophører til maj næste år, når EU's politienhed bliver overstatslig.

Det ser meget, meget positivt ud. Aftalen overstiger langt, hvad jeg nogensinde havde turde drømme om.
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen

Sådan lyder vurderingen fra lektor i International Straffeproces ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

>> LÆS OGSÅ: EU kæder Schengen sammen med Europol

– Det ser meget, meget positivt ud. Dansk politi kan fortsætte på samme måde som i dag, og får samme adgang til oplysningerne i Europols EIS-database. Aftalen overstiger langt, hvad jeg nogensinde havde turde drømme om, siger han til Arbejderen.

Samme skrivebord

I dag er det en afdeling under Rigspolitiet – Det Nationale Efterforskningscenter – der har login og password til Europols databaser. Det er her, danske betjente ringer ind, hvis de har fået øje på en bil med østeuropæiske nummerplader, som de vil have tjekket i Europols registre, forklarer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

– Fremover skifter betjenten i Rigspolitiet blot sit danske politiskilt ud med et Europolskilt, og så fortsætter han ellers sit arbejde ved det samme skrivebord, sammen med de samme kollegaer og drikker kaffe fra den samme kaffemaskine.

Eneste forskel er, at betjenten fremover er ansat af Europol. Men den Europol-ansatte kan sagtens være en dansk-uddannet betjent, som i stedet kommer til at arbejde for Europol, men som stadigvæk sidder i dansk politis kontorbygning, understreger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

– Vi får også fortsat adgang til Europols analyser om udviklingen i den internationale kriminalitet. Vi bliver observatør i Europols bestyrelse. Men vi kan stadig tale og påvirke de øvrige lande.

Enhedslisten glade for aftale

Også Enhedslisten, som anbefalede at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet, har valgt at sige ja til udspillet til aftale om Europol.

– Under valgkampen lovede vi vælgerne, at det kunne lade sig gøre at få en mellemstatslig aftale om Europol. Og det har vi fået. Det har været det afgørende for os. Alternativet til den her aftale var, at vi havde fået et overstatsligt Europol og Schengen, siger Enhedslistens Søren Søndergaard, som ikke har meget kritisk at sige om aftalen.

– Det var dét tilbud, vi fik fra EU-kommissionen. Hvis Enhedslistens havde haft 90 mandater i Folketinget og havde stået for forhandlingerne, havde den måske set anderledes ud. Så havde vi prøvet at presse EU-kommissionen noget mere. Eksempelvis er det da underligt, at EU stiller krav om, at det er en forudsætning for Europol-aftalen, at Danmark skal være med i Schengen. Storbritannien er jo eksempelvis fuldt med i Europol, men står uden for Schengen, siger Søren Søndergaard til Arbejderen. 

Udover fortsat dansk medlemsskab af Schengen har Enhedslistens accepteret, at det er EU-domstolen, der træffer beslutninger, hvis Europol overtæder reglerne om registersikkerhed.

– EU-domstolen har allerede i dag kompetence når det gælder eksempelvis register-sikkerhed. Hvis vi mener, at de afgørelser, som EU-domstolen kommer med, er så slemme, kan vi jo melde os ud. Det er det gode ved aftalen, lyder det fra Søren Søndergaard.