Hanna Mohamed Hassan er 30 år, socialrådgiver og har somaliske rødder. Hun kom til Danmark som flygtning, da hun var fem år. Hun har flere gange, som nu i Arbejderen, givet sine meninger til kende offentligt.

 Mange unge flygtninge og indvandrere er i dag udsat for et ekstra pres for at vise deres værd
Hanna Mohamed Hassan

Hun har både erhvervsmæssige og private erfaringer, som kan bekræfte resultaterne i en undersøgelse fra VIVE, der viser, at andelen af flygtningebørn i Danmark, der får job og uddannelse, er steget markant de sidste 20 år. Undersøgelsen siger også, at flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn. 

>>LÆS OGSÅ: Flygtningebørn i job og uddannelse

Alligevel findes der stadig udfordringer, som særligt gælder for flygtninge- og indvandrerbørn, påpeger Hanna Mohamed Hassan.

En uddannet familie

Selv kommer hun ud af en familie med 10 børn, seks drenge og fire piger. Den yngste - en pige på 14 går i folkeskolen og hele søskendeflokken har fået en uddannelse eller er i gang med at uddanne sig.

Faren har en master i konstruktion og mekanik, som han tog i Grækenland. Moren har ingen uddannelse, hvilket er det almindelige for kvinder i Somalia, men hun har taget  "Danskuddannelsen til voksne udlændinge m.fl. på niveau tre" og har erhvervet dansk statsborgerskab.

Hanna Mohamed Hassan fortæller, at noget af det, der er sværest, når man tilhører en etnisk minoritetsgruppe i Danmark, er, at man jævnligt bliver mødt med mistro. Det sker også på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. 

– På mit studie som socialrådgiver blev der eksempelvis stillet spørgsmål ved, om jeg kunne skrive ordentligt. Da jeg startede på universitetet skulle jeg skrive fire sider for at vise, at jeg kunne, fortæller hun.

Særlig test

Det var en særlig test, hun blev pålagt, fordi hun er udlænding.

Hun vurderer dog, at noget i dag er blevet lettere for de unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund:

– Mange danskere har vænnet sig til at være i tværkulturelle sammenhænge, så det er blevet lettere. Og det er lettest i de store byer og sværere i provinsen, som for eksempel i Nordjylland.

– Det er derfor, jeg er ved at flytte til København. Der møder jeg så somme tider nogle, som begynder med at tale engelsk til mig, tilføjer hun og griner.

Der er dog stadigvæk meget, der er svært, når man tilhører en etnisk minoritet. En af hendes brødre har således været nødt til at tage sin uddannelse i England, fordi det var umuligt for ham at få en praktikplads i Danmark. 

Pres fra familien

– Og mange unge flygtninge og indvandrere er i dag udsat for et ekstra pres for at vise deres værd. De uddanner sig hurtigere og får høje karakterer på uddannelserne. Deres familie forventer meget af dem, og de må gøre sig meget umage, fortæller hun. 

Fra arbejdet som socialrådgiver lyder erfaringerne, at flygtningene, der kommer hertil i dag, bliver integreret hurtigt. Selv havde hun svært ved at få arbejde, da hun var færdig med sin uddannelse, men mange er mere heldige i dag, mener hun.

– Mange af de syriske flygtninge har en uddannelse med hjemmefra. De er hurtige til at lære sproget og kommer således hurtigt videre, fortæller hun.