Den 18. december forventes det endelige lovgrundlag for regeringens forslag til bekæmpelse af ungdomskriminalitet at blive vedtaget i Folketinget med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. SF, Alternativet og Enhedslisten er imod den nye lov. 

I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der retning og konsekvens. 
Søren Pape, justitsminister

Loven omhandler børn og unge på 10 til 17 år, som menes at have begået grov eller gentagende kriminalitet. 

Justitsminister Søren Pape forklarer om forslaget på ministeriets hjemmeside:

– I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der retning og konsekvens. Hverken det sociale system eller retssystemet evner at gribe tidligt nok ind og hjælpe børnene elller de unge, inden de havner på samfundets skyggeside. Der skal være en mærkbar reaktion, når børn og unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser.

Flytter kompetencen

Loven flytter den besluttende kompetence i sager for de berørte unge fra det sociale til det juridiske system og politiet.

Der indføres således et nyt Ungdomskriminalitetsnævn, som udformes med en dommer for bordenden, en repræsentant for politiet og en repræsentant fra barnets kommune. Nævnet skal træffe beslutninger i sager, som i dag besluttes af de sociale myndigheder.

Formålet med Ungdomskriminalitetsnævnet er, at man hurtigt skal kunne pålægge børn og unge, som har begået kriminalitet, "straksreaktioner", som f.eks. at rydde op efter grafiti, at have forbud mod at måtte forlade hjemmet om aftenen eller at blive anbragt på en sikret institution i op til fire år. 

Enhedslisten tror ikke på, at det virker at udsætte børn for straksreaktioner, siger retsordfører Rosa Lund til Arbejderen:

– Vi mener, at man i stedet for skal gøre mere af det, som vi ved virker. F.eks. tæt samarbejde mellem skole og fritidsordninger og lignende tiltag.

Fejlagtig og usaglig kritik

Søren Pape er "stum af forundring" over den kritik, som forslagene til bekæmpelse af ungdomskriminalitet har mødt. Ved førstebehandlingen af forslagene i Folketinget kaldte han kritikken i de mange høringssvar "useriøs."  

>>LÆS OGSÅ: Regeringen ignorerer kritik fra fageksperter

– Desværre er reformen blevet mødt af fejlagtig og usaglig kritik. Så lad os en gang for alle få fakta på plads: Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren. Børn ned til ti år får ikke svækket deres retssikkerhed. Vi indfører ikke straf eller sanktioner, men derimod reaktioner og forbedringsforløb for unge kriminelle. Sikrede og delvist lukkede institutioner bliver ikke mini-fængsler, og der ændres ikke på kriterierne for, hvornår et barn eller en ung kan anbringes uden for hjemme, udtaler han til Information.

Adspurgt om, det ikke vil være forståeligt, hvis en ung, som i Ungdomskriminalitetsnævnet bliver placeret over for en dommer og en repræsentant for politiet, og som kan risikere at blive anbragt i op til fire år på en lukket institution med mulighed for videoovervågning og kropsvisitation, oplever det som en straf, svarer Søren Pape:

– Ja. Jeg er så bare uenig. Jeg mener jo, det her er en styrkelse af barnets retssikkerhed. Jeg er stum af forundring over, at man kan have det modsatte synspunkt.

>>LÆS OGSÅ: DF og S står bag ny lov