Advokat Niels-Erik Hansens dag starter med, at han kører forbi Dokumentations og Rådgivningscenteret (DRC) om Racediskriminations postboks og tømmer den for breve.

Siden 2001 har den danske stat været den største leverandør af sager.
Niels-Erik Hansen

Udover at være advokat er han nemlig leder af DRC, som giver gratis retshjælp til flygtninge i blandt andet familiesammenføringssager. 

Indtil 2001 fik centeret et årligt offentligt tilskud på cirka to millioner kroner. Men tilskuddet til DRC blev fjernet efter krav fra Dansk Folkeparti, som en af den borgerlige regerings første handlinger. Tilskud eller ej, centeret besluttede at fortsætte sit arbejde, og i dag bakker en række frivillige - især jurastuderende og advokater - op om centret.

Vil gøre en forskel

Nu har han sagt ja til endnu en "hobby" udover sit fuldtidsarbejde som advokat: Han er nemlig ny blogger i Arbejderens retspolitiske panel.

Niels-Erik Hansen kan godt lide at gøre en forskel. Og han mener, at kampen for bedre vilkår og rettigheder foregår både i retssalene og på gaden.

– Se bare på kampen for de sortes rettigheder i USA i 60'erne. Her kæmpede aktivister og advokater side om side på hver deres måde. Sådan er det også herhjemme. Især i disse tider er der behov for at få afprøvet, om dele af den danske lovgivning - eksempelvis de seneste stramninger om familiesammenføring - er i overenstemmelse med konventionerne. Vi skal holde politikerne fast på, hvad det er for et Danmark vi vil have, mener Niels-Erik Hansen.

Hans advokatfirma på Frederiksberg i København har specialiseret sig i sager om menneskerettigheder med særlig vægt på asylsager.

– I 1990'erne handlede vores sager om diskrimination mellem mennesker her i Danmark på eksempelvis arbejdsmarkedet eller boligområdet. Men siden 2001 er det den danske stat, der har været den største leverandør af sager, fortæller advokaten.

– I dag fører vi især sager for udlændinge, der nægtes familiesammenføring, om visitationszoner, hvor mennesker, der er mørke i huden, bliver diskrimeret og om politiet, der ikke tager hadforbrydelser alvorligt nok. Vi kæmper for, at de internationale konventioner og rettigheder til eksempelvis et familieliv også bliver overholdt i Danmark.

Og så kæmper han for, at de 64 personer, der i øjeblikket er på tålt ophold i Sandholm-lejren og hvér dag skal melde sig hos politiet, får en chance til. Han fører flere sager for personer på tålt ophold. Advokaten mener, at de skal have en chance mere, for de kan ikke sendes ud af Danmark, fordi de risikerer at blive forfulgt af de lokale myndigheder.

Fik Tamilsag til at rulle

Han fik for alvor blod på tanden som ung juratsuderende og studentermedhjælper i Dansk Flygtningehjælps asylafdeling.

– Her blev jeg bedt om at lave en oversigt over alle de ikke-svar fra Direktoratet for Udlændinge, som tamilske mænd havde fået på deres anmodning om familiesammenføring. Ifølge Justitsministeriet fik tamilerne ikke et svar, fordi direktoratet ikke havde tid til at færdigbehandle sagerne.

Men da den unge jurastuderende var færdig med oversigten over alle sagernes forløb, stod det hurtigt klart, at direktoratet brugte mere tid på at lave ikke-svar til tamilerne og svare på deres rykkere end på at behandle sagerne. I virkeligheden blev tamilernes ansøgninger om familiesammenføring altså bare trukket i langdrag.

Niels-Erik Hansens oversigt blev sendt til Folketingets ombudsmand, og kort efter blev der indledt en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen.

Khalil skal have en forklaing

I øjeblikket er han advokat for Khalil Nazari, der har boet i Danmark i snart 12 år. Han har danske venner, en dansk kæreste og studerer til bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.

Men han kan ikke få dansk statsborgerskab. Han kan ikke engang få en begrundelse for, hvorfor han ikke kan få det.

Khalil Nazari og Niels-Erik Hansen er overbeviste om, at afslaget - som altså kommer på trods af, at de formelle krav er opfyldt - kommer, fordi Khalil ikke kan blive sikkerhedsgodkendt hos PET. Men det kan Khalil ikke få oplyst.