Københavns Tekniske Skole på Frederiksberg har tidligere optaget omkring 300 elever om året på de to grafiske uddannelser - grafisk tekniker og webintegrator.

Hvad skal der ske med de kreative unge, som ikke kan klare en gymnasial uddannelse?
Helena Winther, talsperson

Til august blive der optaget henholdsvis syv og 19 elever og et halvt år senere et tilsvarende antal, som konsekvens af regeringens planer om at begrænse optaget på en række ungdomsuddannelser.

Det betyder, at uddannelserne er i fare for helt at forsvinde, lyder det fra skolens elever, der i dag tirsdag har nedlagt undervisningen i protest mod udmeldingen om at indføre kvotepladser på en række erhvervsuddannelser.

– Vi har blokeret skolen og lukket lærerne inde på lærerværelset, fortæller talsperson for de aktionerende Helena Winther.

Kvoterne indgår i den erhvervsuddannelsesreform, der blev vedtaget i februar i år sammen med et karakterkrav på 02 i dansk og matematik.

"Kvoterne er med til at sikre, at der rent faktisk er et arbejde til eleverne, når de er færdige. Det er en tilpasning, som vi altid skal foretage," skriver undervisningsminister Christine Antorini (S) til Politiken.

Uenig med Antorini

Men adgangsbegrænsningen er ikke passende på en teknisk skole, mener de aktionerende unge.

– Ved at stille krav om 02 i dansk og matematik underkender man de unge, der måske ikke er så dygtige bogligt. Hvad skal der ske med de kreative unge, som ikke kan klare en gymnasial uddannelse, spørger Helena Winther.

Hun er selv færdig med sit grundforløb som grafisk tekniker til februar og én af de erhvervsskoleelever, som ikke har været heldig at finde en praktikplads i et firma.

– Jeg og andre på mit hold har søgt og søgt, men fået afslag på afslag. Enten har firmaerne allerede en lærling, eller de er ikke interesseret i at have elever fra teknisk skole. Det forstår jeg jo slet ikke. Vi er i gang med at tage en uddannelse, fordi vi gerne vil. Vi bidrager hellere end gerne til at finde løsninger, men det forudsætter, at vi bliver hørt, lyder det fra Helena Winther.

Manglen på praktikpladser løses efter de aktionerendes mening ikke ved at skære ned på antallet af unge, der kan starte på et grundforløb på en erhvervsuddannelse. I stedet skal man styrke uddannelserne og gøre mere ud af at forklare arbejdsgiverne, at de har et ansvar, og at de ikke mister penge ved at tage en lærling ind i firmaet.  

Fortsætter ugen ud

Erhvervsskoleeleverne i København er i gang med at tage kontakt til andre unge rundt om i landet, og planen er, at protesterne breder sig til andre skoler og fortsætter ugen ud.

Nye tal fra Undervisningsministeriet vidner om nogle af de udfordringer, som erhvervsuddannelserne står med. Ikke mindst når det gælder antallet af praktikpladser, som fortsætter med at falde.

Ved udgangen af oktober 2014 var 79.889 elever i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Det er et fald på tre procent i forhold til samme måned sidste år. Antallet af unge med en praktikplads er også dykket i perioden: Fra 74.946 til 72.327 unge, som svarer til en nedgang på tre procent, skriver fagbladet 3F.

Færre elever - færre lærere

Organisationen Danske Erhvervsskoler, der har godt 60 erhvervsskoler som medlemmer, melder om store sparerunder rundt om i landet. Nogle af de store skoler skal fyre op mod 50 lærere, fordi de forventer færre elever som følge af erhvervsuddannelsesreformen.

Tilbagemeldinger fra 18 erhvervsskoler viser et fald i antal elever på gennemsnitlig otte procent i 2015 og ti procent færre i 2016. Gennemsnittet dækker over store forskelle. Enkelte skoler melder om helt op mod 30 procent færre elever, skriver Fagbladet 3F.

 Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler, siger om de grafiske uddannelser på Københavns Tekniske Skole:

– Der er vi nede i absolut minimum og en underskudsforretning. Det kan meget let betyde, at den uddannelse så lukker - og at vi generelt vil se skoler, der ikke kan opretholde afdelinger og uddannelser på grund af få elever, siger Lars Kunov.