08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

– Nu skal der styr på asyltilstrømningen

Løkke i sejrstale:

– Nu skal der styr på asyltilstrømningen

Lars Løkke Rasmussen lovede i sin sejrstale strammere kurs overfor flygtninge og arbejdsløse.

Lars Løkke Rasmussen på vej op af Folketingets trapper til Venstres valgfest på Christiansborg.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

– Venstre er gået tilbage. Vi har ikke haft et særlig godt valg. Men der er et flertal af partier, der synes, at Danmark skal have en ny regering.

Vi ønsker et Danmark, hvor det kan betale sig at arbejde, og hvor vi får styr på asyltilstrømningen.

Venstres Lars Løkke Rasmussen har netop holdt sin sejrstale ved Venstres valgfest i Landstingssalen på Christiansborg.

Det var en alvorlig tale, hvor tonerne om strammere kurs overfor især arbejdsløse og flygtninge blev akkompagneret af taktfaste tilråb fra de mange Venstre-medlemmer i salen.

– Vi ønsker et Danmark, hvor det kan betale sig at arbejde, og hvor vi får styr på asyltilstrømningen, så man ved, at når man kigger ind i øjnene på et menneske med anden etnisk baggrund, så kigger man ind i øjnene på en, der har valgt Danmark til. Det er sådan et Danmark, vi skal have, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Venstre er gået tilbage fra 26,7 procent af stemmerne ved valget i 2011 til 19,5 procent i dag. Partiet er dermed overhalet af Dansk Folkeparti, som med 21,1 procent af stemmerne er Danmarks andetstørste parti og det største parti i den borgerlige blok.

Det har fået mange til at spekulere i et muligt regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti – rygter som Lars Løkke Rasmussen tydeligt undveg at kommentere efter talen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jun. 2015 - 01:38   19. jun. 2015 - 11:50

Valg 2015

fe@arbejderen.dk