Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus er meget opmærksom på, hvad kontanthjælpsreformen vil betyde for beboerne i det almennyttige boligbyggeri i kommunen.
Vi vil ikke male Fanden på væggen, men vi sidder alle og er klar til at rykke sammen, når vi kender konsekvenserne.
Edith Jakobsen Hansen,
FS-Aarhus
Det oplyser Edith Jakobsen Hansen til Arbejderen Hun er analysekonsulent hos fællessekretariatet, der samler trådene for boligorganisationerne og deres boligsociale medarbejdere i Aarhus.
– Vi har en bydækkende bestyrelse for boligsociale helhedsplaner, hvor konsekvenserne af de nye kontanthjælpsregler nu er på som et fast punkt. Her sidder repræsentanter for både boligorganisationer og kommunen. Vi har kigget hinanden i øjnene og er enige om, at det her skal have stor bevågenhed. Vi vil ikke male Fanden på væggen, men vi sidder alle og er klar til at rykke sammen, når vi kender konsekvenserne, understreger Edith Jakobsen Hansen.
Hun har ikke tal på, hvor mange det kommer til at ramme.
– Men vi ved, at man i mange boligafdelinger er meget opsøgende i forhold til de beboere, der kan blive ramt. Både i forhold til at oplyse om de nye regler, der jo vil komme til udtryk som en forhøjelse af huslejen, når der skæres i boligstøtten. Men også i forhold til at få opstøvet småjobs, der kan hjælpe dem, der bliver ramt af 225-timers reglen, siger Edith Jakobsen Hansen til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278