23 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

– Vores hjem, vores ret!

2000 samlet i fakkeldemonstration mod ghettoloven

– Vores hjem, vores ret!

"Vi elsker Mjølnerparken", "Vi elsker Lundtoftegade"... Demonstranternes bannere til fakkeldemonstrationen i går efterlod ingen tvivl: Beboerne i de områder, regeringen kalder ghettoer og vil sælge og rive ned, vil ikke flytte. De vil blive boende.

Et hav af fakler blev lørdag eftermiddag tændt af demonstranter i København i protest mod ghettoloven og ghettolisterne.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Det bliver tidligt mørkt i december.

Men hvis boligminister Kaare Dybvad var på sit kontor, ville han både kunne se og høre de op mod 2000 demonstranter, der lyste op mod tændte fakler foran Boligministeriet i lørdags.

Vores hjem, vores ret! råbte demonstranterne mod Boligministeriet.

En efter en tog beboere i almene boliger ordet og lovede ministeren kamp til stregen for at bevare deres boliger og forsvare dem mod nedrivning og salg til private investorer, sådan som ghettoloven lægger op til.

Vi bor en million mennesker alment. Tænk hvis vi slutter os sammen i enhed, så bliver vi uovervindelige.
Per Aabel, Almen Modstand og aktiv i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København

Maha og Mayte, to unge kvinder fra Tingbjerg, der begge går på Ørestads Gymnasium, holdt tale sammen og sagde blandt andet:

– Det her er en af de vigtigste kampe i nyere tid. Den er altafgørende for, at vi kan leve i et Danmark, vi allesammen kan stå inde for. Politikerne taler meget om danske værdier. En af de danske værdier er frisind. Det stemmer ikke overens med at gennemføre en diskriminerende og intolerant lovgivning.

Blandt talerne var også Per Aabel, der er tidligere slumstormer, nu aktiv i Almen Modstand i København. Han er også aktiv i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København.

– Vi bor en million mennesker alment. Tænk hvis vi slutter os sammen i enhed, så bliver vi uovervindelige, det gør vores fjender bange, derfor bruger overklassen racismen og forskelsbehandlingen.

Han fortsatte:

– Tidligere boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance har sagt meget klart, hvad meningen var med ghettoloven: Almene boliger skal nedbrydes. Boligmarkedet skal privatiseres. Man undrer sig over, hvad S og SF laver i det selskab.

– Fællesskab er vores friværdi 

Søren-Emil Schüt, der har boet i det almene boligområde Lundtoftegade i København i 11 år og er aktiv i Almen Modstand, gav også boligministeren et par ord med på vejen.

– På en måde lever os, der bor i en almen bolig, i et parallelsamfund. For vi ser vores boliger som en del af et omsorgsfuldt og socialt naboskab og ikke som et lod i boligmarkedets velstandslotteri, lød det fra Søren Emil.

– De billige boliger er en kollektiv arv, vi fælles skal varetage. Byen er blevet til en pengemaskine, hvor en billig bolig med et pennestrøg kan konverteres til en dyr bolig. Almene boliger er bygget for at skabe gode rammer for naboskab, ikke for at nogen kan skabe hurtig profit.

– Fællesskabet er vores friværdi. Solidariteten er renterne, vi kan hæve hver eneste dag uden at gå i banken.

– Almen Modstand har vist sig at være det svar, politikerne ikke havde regnet med. Det, de troede var sorte pletter på danmarkskortet, viste sig at være tæt forbundne i en af de nyere tids mest progressive, demokratiske græsrodsorganiseringer.

Indimellem talerne var der musik, som det var svært at stå stille til, og som sørgede for, at demonstranterne fik lidt varme.

Rapperen Sanganee vakte jubel med sin rap om ghettoloven.

– Jeg fylder 28 år i dag og kunne ikke finde nogen bedre måde at fejre det på end at være med her i dag, sagde Sanganee.

Også Raske Penge og Klumben gav et par numre.

To nye områder skal skære ned

Den 1. december offentliggjorde regeringen sine nye lister over såkaldte "ghettoområder" og "hårde ghettoer".

To nye almene boligområder er blevet sat på listen over såkaldt "hårde ghettoer", der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

>> LÆS OGSÅ: To nye boligområder skal skære i deres almene boliger

Skriv under på borgerforslag

Almen Modstands underskriftsindsamling for at få afskaffet ghettoloven og ghettolisterne er eksploderet op til demonstrationen. På få dage har flere tusind skrevet under.

Nu gælder det om at få de sidste underskrifter i hus for Almen Modstands borgerforslag, så Folketinget bliver tvunget til at tage ghettoloven og ghettolisterne op til overvejelse igen.

Der blev også protesteret i Aarhus mod ghettoloven og ghettolisterne. Her samledes demonstranter med fakler for at lytte til taler og musik i Gellerupparken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. dec. 2020 - 09:49   07. dec. 2020 - 12:55

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettolisterne 2020
  • 15 boligområder er opført på listen over almindelige "ghettoområder" per 1. december 2020. Det er et fald med 13 boligområder ift. 2019, hvor 28 almene boligområder stod opført på listen. 
  • 13 områder er opført på den såkaldt "hårde ghettoliste" per 1. december 2020. Sidste år stod 15 områder opført på denne liste. Der er kommet to nye områder til:  Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg. Og fire boligområder er blevet taget af listen: Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune.
  • 25 områder er opført på listen over udsatte boligområder per 1. december 2020. Sidste år stod 40 områder opført på listen.

Du kan finde de tre lister på Boligministeriet.dk

Her kan du også finde de data, der ligger til grund for Boligministeriets stemplinger af almene boligerområder som "ghettoer" og "hårde ghettoer".

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite