10 millioner kroner i bøde og midlertidig fratagelse af sendetilladelsen.
Sådan lyder dommen mod den kurdiske tv-station Roj TV fra et flertal af de fem dommere i Østre Landsret.
En enkelt af de seks dommere stemte for en frifindelse.
Roj TV var anklaget af Justitsministeriet for for ensidigt at lade den kurdiske befrielsesbevægelse PKK komme til orde.
TV-stationen blev sidste år dømt i Københavns Byret, men da var der ikke er hjemmel i loven til at fratage tv-stationen sendetilladelsen. Siden har justitsministeren fået indsat en ny terrorparagraf i radio- og fjernsynsloven, der gør det muligt at fratage tilladelsen til medier, der vurderes at fremme terrorisme.
Dommen er en betydelig skærpelse af byrettens dom på 5,2 millioner kroner.
I en pressemeddelse forklarer Østre Landsret, at en enig landsret har fundet, at PKKs væbnede kamp mod den tyrkiske stat for at opnå organisationens formål er terrorisme, og at PKK er en terrororganisation i straffelovens forstand.
"Landsrettens flertal (5 dommere) har endvidere fundet det bevist, at de tiltalte selskaber gennem udsendelser vist på Roj TV har fungeret som talerør for PKK med bl.a. opfordringer til at tilslutte sig PKK og deltage i terroraktioner og med glorificerende omtale af PKK og terroraktioner, og at de tiltalte selskaber derved har fremmet virksomheden for PKK. Flertallet har lagt vægt på udsendelsernes indhold, præsentation og sammenhæng, idet flertallet samtidig har fundet det bevist, at der var en personlig, økonomisk, organisatorisk og historisk forbindelse mellem de tiltalte selskabers programvirksomhed og PKK. Mindretallet (1 dommer) har efter en samlet vurdering fundet, at udtalelserne i udsendelserne ikke er gået ud over, hvad der er tilladt under hensyn til ytringsfriheden, og at de tiltalte selskaber således ikke har fremmet virksomheden for en terrororganisation," hedder det i pressemeddelelsen.
På den baggrund af retten afgjort, at stationens sendetilladelse inddrages "indtil videre", og de to selskaber bag ROJ TV, ROJ TV A/S og Mesopotamia Broadcast, skal hver betale 5 millioner kroner i bøde.
En enkelt af de seks dommere stemte for en frifindelse.
Domsafsigelsen blev overværet af den tyrkiske ambassadør i Danmark, Ahmet Berki Dibek.
(opdateres)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278