22 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

100 beboere i Vollsmose klager: Ghettolov er diskriminerende

Etnicitet afgør almene boligers skæbne

100 beboere i Vollsmose klager: Ghettolov er diskriminerende

Beboere i Vollsmose vil ikke finde sig i, at deres etnicitet bliver brugt til at afgøre, om deres lejligheder skal rives ned. Nu klager de til Ligebehandlingsnævnet: Ghettolovgivningen og den lokale nedrivningsplan er diskriminerende, mener beboerne.

Mere end 100 beboere i Birkeparken i Vollsmose har klaget til Ligebehandlingsnævnet over, at deres hjem skal rives ned, fordi deres område står på den "hårde ghettoliste" på grund af, at der bor mere end 50 procent med ikke-vestlig baggrund i området.
FOTO: William Thorup Hansen
1 af 1

Mere end 100 beboere i Birkeparken i Vollsmose, Odense, har via deres advokat sendt en stak klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnets begrundelse kan ende med at være en bombe under hele ghettolovgivningen.
Niels-Erik Hansen, advokat

Beboerne føler sig nemlig udsat for diskrimination, fordi deres etniske baggrund bliver brugt som argument for at smide dem ud af deres lejligheder og rive deres hjem ned, så området kan gøres mere "attraktivt".

Beboerne og deres advokat mener, at ghettolovgivningen og den "Helhedsplan Vollsmose", som boligselskabet og kommunen har vedtaget og fået godkendt i ministeriet, er diskriminerende.

Diskriminerende plan og lovgivning

– Hele ghettolovgivningen bygger på, at lejligheder skal sælges eller rives ned på baggrund af beboernes ikke-vestlige oprindelse. Hvis mere end 50 procent af beboerne i et alment boligområde på ghettolisten har ikke-vestlig baggrund, så bliver området sat på den hårde ghettoliste, der skal skære andelen af almene boliger ned med 60 procent. Det er diskrimination, siger beboernes advokat Niels-Erik Hansen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Boligselskabet og Odense Kommune har fået godkendt en plan, der slår fast, at 1000 boliger skal rives ned for at ændre beboersammensætningen i området. Mine klienter er ikke kriminelle. De er danske statsborgere med dansk og ikke-vestlig baggrund. Nu vil boligselskabet og politikerne ændre beboersammensætningen i deres område, så der bliver færre med ikke-vestlig baggrund.

Vil skabe attraktivt miljø ved udelukkelse af 'fremmede'

Advokaten har indleveret den første klage til Ligebehandlingsnævnet:

"Samlet set er det herefter vores opfattelse, at klager er udsat for direkte forskelsbehandling – hun skal miste hendes bolig, fordi hun er uønsket i området. Det reale formål med Helhedsplanen er at reducere antallet af beboere med ikke vestlig baggrund, herunder klager. Ingen af de tre modparter har (eksplicit) tilkendegivet, at dette ikke er formålet. Man har skrevet, at formålet er at skabe et 'attraktivt område', hvilket fuldt ud svarer til, at indehaverne af et diskotek vil skabe et attraktivt miljø for gæsterne ved at udelukke 'de fremmede'.", skriver advokaten blandt andet til nævnet.

– Argumentet for, at min klient skal sparkes ud af hendes lejlighed, er, at området skal gøres 'attraktivt' – altså med færre med anden etnisk baggrund. Hele formålet med ghettolovgivningen og de lokale planer er at modvirke parallelsamfund, hvor der bor mange med ikke-vestlig baggrund, forklarer Niels-Erik Hansen.

Ligebehandlingsnævnet er ikke en domstol, der kan kende ghettolovgivningen ulovlig. Men nævnet kan komme med en udtalelse og give beboerne en erstatning.

– Jeg håber på, at hvis vi vinder de mange sager, så vil boligselskabet, kommunen og ministeriet droppe planerne om at rive lejlighederne ned. Hvis beboerne får ret i, at der er tale om diskrimination, kan de få en erstatning. Men nævnets begrundelse kan ende med at være en bombe under hele ghettolovgivningen.

Flere sager på vej

FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kaldte i november ghettoloven for "diskriminerende".

>> LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakken

Ud af de cirka 200 lejemål i Birkeparken i Vollsmose har mere end 100 skrevet under på en fuldmagt til at føre sagen.

– Det er en flot opbakning og vidner om, at beboerne føler sig diskrimineret og vil have afprøvet lovligheden af ghettolovgivningen. Sagen er principiel, og hvis Ligebehandlingsnævnet giver mine klienter medhold, kan det være en bombe under udmøntningen af ghettoloven, siger Niels-Erik Hansen.

Inden længe går aktive fra boligbevægelsen Almen Modstand i gang med at samle underskrifter i Bøgeparken, der også ligger i Vollsmose og huser nogle af de 1000 lejligheder, der skal rives ned.

Ingen vil være ansvarlig

Advokaten har både sat boligselskabet FAB, Odense Kommune og Transport- og Boligministeriet på anklagebænken i Ligebehandlingsnævnet.

Men ingen af de tre anklagede – boligselskabet, kommunen og ministeriet – vil vedkende sig ansvaret for, at beboerne skal smides ud af deres hjem, og for, at 1000 lejligheder rives ned.

Ligebehandlingsnævnet har bedt de tre anklagede parter om at komme med en udtalelse om deres syn på klagerne.

– Boligministeriet har skrevet tilbage, at de ikke mener, at de er en del af sagen. Boligselskabet og kommunen skriver, at det er ministeriet, der er ansvarlig. Så nu kører aben rundt, fortæller beboernes advokat Niels-Erik Hansen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. maj. 2020 - 08:09   25. maj. 2020 - 10:50

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite