I dag førstebehandler Folketinget et forslag om at bevare dansk militærs tilstedeværelse i Afghanistan.

Udenrigsministeren vil sende 160 danske soldater til Afghanistan, samt levere helikoptere og transportfly. I alt ventes det danske bidrag at koste 148 millioner kroner for et halvt år.

Det er fuldstændig grotesk, at et flertal i Folketinget efter 13 års forfejlet krig i Afghanistan vælger at fortsætte.
Nikolaj Villumsen

Enhedslisten stemmer imod forslaget.

- Det er fuldstændig grotesk, at et flertal i Folketinget efter 13 års forfejlet krig i Afghanistan vælger at fortsætte Danmarks krigsdeltagelse. Mange danske soldater og tusinder af civile afghanere har mistet livet i den forfejlede krig. Det er fuldstændig uforståeligt, at flertallet ikke har lært af deres fejltagelser, men nu satser på en fortsættelse af krigen, siger Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Skrøbelig sikkerhed

Soldaterne skal være en del af NATO's Resolute Support Mission i Afghanistan. De danske soldater skal udstationeres i Kabul-området og i det nordlige Afghanistan og stå for trænings-, rådgivnings- og støttekapaciteter til de afghanske soldater.

Alligevel lægger udenrigsministeren ikke skjul på, at de danske soldater risikerer at komme i kamp. Det kan ikke udelukkes, at der bliver tale om "anvendelse af militære magtmidler", understreger ministeren.

I beslutningsforslaget vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at den generelle angrebstrussel i Afghanistan er høj. I hovedstaden Kabul "er angrebstruslen mod vestlige samt større afghanske civile og militære installationer generelt høj, men mod enkelte profilerede installationer i Kabul kan den i perioder være meget høj", advarer FE blandt andet.

Det var ellers planen, at de afghanske nationale sikkerhedsstyrker skulle overtage det fulde ansvar for Afghanistans sikkerhed ved årsskiftet.

Men "Sikkerhedssituationen i Afghanistan er dog fortsat skrøbelig, og der vil være risiko for tilbageslag... Dette er baggrunden for, at NATO, efter invitation fra den afghanske regering, vil iværksætte Resolute Support Mission den 1. januar 2015. Formålet med missionen er udviklingen af bæredygtige, kapable og robuste nationale sikkerhedsinstitutioner, herunder afghanske sikkerhedsstyrker", skriver udenrigsminister Martin Lidegaard i sin skriftlige begrundelse.

Ingen frist eller succeskriterie

Der er ikke en frist for, hvornår de danske soldater skal hjem. I beslutningsforslaget skriver ministeren blot, at "Hjemtagning af danske bidrag fra Resolute Support Mission gennemføres successivt i takt med, at opgaverne afsluttes". Der er heller ikke klart, hvad succeskriteriet for missionen er.

I sommeren 2014 kom de sidste danske kampsoldater hjem fra Afghanistan. Der er dog fortsat 180 danske soldater tilbage, heriblandt 60 soldater fra "Hærens styrke i Kabul", som uddanner afghanske officerer og hjælper med efterretninger, som kan give den afghanske hær et billede af aktuelle trusler. Herudover er der 100 soldater fra Flyvevåbnet. Disse soldater vender hjem til februar.

Med beslutningsforslaget lægger regeringen op til, at Danmark fortsat har soldater i Afghanistan, når de nuværende soldater vender hjem.

Mens politikerne stemmer for at forlænge de danske soldaters krig i Afghanistan, går Århus mod Krig og Terror på gaden i dag for at protestere mod den fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan.

- Krig stopper ikke terrorgrupper som al-Queda og Islamisk Stat. Krig skaber kun mere terror. USA og NATO ønsker at blive i Afghanistan ud fra økonomiske interesser. Afghanistan ligger centralt placeret og er en vigtig base for USA, fordi landet ligger tæt på Rusland, Kina og Iran. Og så bruger USA Afghanistan som base for sine droner, siger Tine Spang Olsen fra Århus mod Krig og Terror til Arbejderen.