07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

17-årige Liva er hårdt ramt af asociale reformer

Skarp systemkritik

17-årige Liva er hårdt ramt af asociale reformer

De sidste 10 års reformer har haft voldsomme konsekvenser for de tusindvis af børn, hvis forældre er blevet ramt. Liva Curdt er en af dem. Her fortæller hun sin historie.

FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

17-årige Liva Curdt er vokset op i skyggen af de mange reformer, der de sidste 10 år har forringet forholdene for de mest udsatte grupper i samfundet. 

Man tager 3000 kroner om måneden fra den enlige mor for efterfølgende at betale cirka 70.000 om måneden for en anbringelse.
Liva Curdt 

Til sidst blev presset på hende så stort, at hun begtýndte at skære i sig selv og udviklede en spiseforstyrrelse. 

Arbejderen mødte Liva Curdt, da hun i forrige uge var en af paneldeltagerne på et møde arrangeret af Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne i København.

– Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun er den reformramte voksne, det går ud over. Det er hele familien, der bliver ramt, siger Liva Curdt, hvis mor har været syg og på kontanthjælp lige så længe, hun kan huske.

Var anderledes

– Da jeg var lille, var det ikke noget jeg tænkte over, men alligevel vidste jeg godt, at vi var anderledes. Jeg vidste, at min mor gik til møder på kommunen, og at det ikke var noget godt. Et møde betød, at min mor var ked af det i dagevis og stemningen i hjemmet var tung.

Liva var omkring 10 år gammel, da hun en dag fandt et hæfte i hjemmet.

– Jeg læste lidt i det og så, at der var en opgave. Opgaven lød: "Der står en mand og kigger på et vejkort, så kigger han lidt op på skiltene og så på vejkortet igen. Hvad tror du, at han prøver på?" Jeg spurgte min mor, hvad det var. Hun fortalte, at det var fra et kommunekursus, hun gik på. Min bror og jeg lavede grin med hende, fordi det vi lærte i 3. klasse var sværere.

– Men når, jeg tænker på det i dag, får jeg næsten tårer i øjnene. Min mor er intelligent og højtuddannet, og så skal hun alligevel sidde og lave opgaver, der minder om det, man laver i børnehaven. Det er både ydmygende og degraderende. Når man tvinges til den slags år efter år mister man de kompetencer og ressourcer, man oprindeligt havde.

Langsom sagsbehandling

Livas mor var på kontanthjælp i næsten 10 år, før hun blev bevilget fleksjob.

– Hvorfor skulle det tage så lang tid. Det siger jo sig selv, at det at være på kontanthælp i så mange år kun bringer en længere væk fra arbejdsmarkedet. Allerede det første sted, min mor var i arbejdsprøvning, ville de godt ansætte hende i fleksjob, men kommunen sagde nej. Der skulle gå yderligere syv år, før hun fik bevilget fleksjob, fortæller Liva Curdt.

– Det er et helt centralt problem, at sagsbehandlingen tager så uendelig lang tid. Kontanthjælp skulle være en midlertidig ydelse, men i dag er syge mennesker parkeret på kontanthjælp i både 10, 20 og endnu flere år, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Kræver opgør med rådden kultur på københavnske jobcentre

Da Liva Curdt var 12 år gammel, begyndte hun at skære i sig selv og udviklede en spiseforstyrrelse.

Det hele brast sammen

– Min mor forsøgte at finde hjælp og behandling til mig, men da kontanthjælpsloftet blev lanceret, brast det hele sammen. Jeg var stadig syg og sårbar, alligevel klarede jeg det på mange måder ret godt, men så kom kontanthjælpsloftet. Min mor gik i panik og udlejede mit og min bros værelse for at undgå at blive sat på gaden, siger Liva Curdt.

– Så nu boede vi to teenagere og min mor på madrasser i stuen. Det var et helvede. Jeg tror ikke, min bror var i godt humør en eneste dag i det års tid, vi boede sådan. Og jeg kunne ikke holde til det. Min selvskade og min spiseforstyrrelse eskalerede, jeg forsøgte selvmord flere gange og røg ind og ud af psykiatriske afdelinger.

Hvis Liva nævnte sine bekymringer om økonomien derhjemme overfor de ansatte på sygehuset, fik hun at vide, at det var hendes mors problem og ikke noget, hun skulle tænke på.

– De krtiserede min mor for ikke at holde det skjult for mig. Men hvordan skal en forældre skjule, at de er nødt til at leje værelser ud for at betale huslejen?

Behandlerne blev enige om, at Liva skulle hjemmefra. Hun flyttede på opholdssted den sommer, hun fyldte 16 år.

– Man tager 3000 kroner om måneden fra den enlige mor for efterfølgende at betale cirka 70.000 om måneden for en anbringelse, konstaterer Liva Curdt med en hovedrysten.

– I dag har jeg det bedre. Jeg er kommet ind i netværkene Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Her sker det modsatte af, hvad sker på jobcentrene. Her tror folk på, hvad jeg siger, jeg har brug for eller ikke brug for. Når der et problem, forsøger vi at løse det med det samme, det skal ikke først udredes i månedsvis for at finde ud, hvad problemet består af og om man overhovedet har ret til at ha' det, siger Liva og slutter med at stille et spørgsmål:

Hvor længe vil man se passivt til, at mennesker og deres familier bukker under i et system, der er lavet for at hjælpe dem?

24 timers aktion

Liva Curdts historie var en af dem, der blev fortalt, da Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne i samarbejde med Alternativet gennemførte en 24 timer lang marathonoplæsning af reformramtes historier, der blev livestreamet på Facebook.

Kendte personer som blandt andet skuespiller Anne Marie Helger, forfatter Henrik Nordbrandt og FOA-formand Dennis Kristensen var med til at læse op. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2018 - 07:46   06. feb. 2018 - 10:36

Portræt

ur@arbejderen.dk
Rød bog: Liva Curdt
  • 17 år gammel.
  • Er vokset op sammen med sin bror og mor, der har været syg og på kontanthjælp i det meste af børnenes barndom.
  • Udviklede en spiseforstyrrelse og begyndte at skade sig selv som 12-årig.
  • Blev som 16-årig anbragt på et opholdssted efter, at kontanthjælpsloftet havde fået familien på sammenbruddets rand.
  • Har det langt bedre i dag og har fået et stærkt netværk i bevægelserne Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne, hvor hun er aktiv.