Ikke mindre end 1714 EU-retsakter blev i 2014 rent administrativt gjort til dansk lov - helt udenom Folketinget.

Det viser en opgørelse fra Udenrigsministeriet til Europaudvalget over de såkaldte "delegerede retsakter" og "gennemførelsesretsakter".

EU-kommissionens embedsmænd og eksperter får meget magt via netop de her retsakter.
Dorte Sindbjerg Martinsen, Københavns Universitet

Det er EU-kommissionen, der vedtager de to typer retsakter. De bruges blandt andet til at justere allerede eksisterende retsakter, og til at sikre at de anvendes ens i alle medlemslande.

Den danske regering skal vurdere, om en EU-retsakt er så vigtig, at den skal i Europaudvalget. Det mente regeringen kun i 144 tilfælde. Det svarer til mindre end ti procent af samtlige retsakter, som blev vedtaget af EU-kommissionen.

Under ti procent debatteres

Omfanget af EU-retsakter, som kører uden om folketingssalen og Europaudvalget, undrer en ekspert.

– Den typiske opfattelse vil være, at de her retsakter kun omhandler tekniske detaljer, som ikke behøver blive politisk behandlet af hverken Folketinget eller Europaudvalget. Men der kan gemme sig afgørende politiske hensyn i en lille, teknisk retsakt, der regulerer en grænseværdi, forklarer professor på Institut for Statskundskab, Dorte Sindbjerg Martinsen til Arbejderen.

– Derfor kan det være et problem, hvis de folkevalgte bliver sat ud af spillet, og det bliver op til embedsfolkene at udforme detaljerne. Vi ved jo, at djævlen kan ligge i detaljen, og at EU-kommissionens embedsmænd og eksperter får meget magt via netop de her retsakter. 

Hun mener, at det kan give god mening at lave en opgørelse over retsakterne for at få en fornemmelse af, hvor meget politik der egentlig ligger i dem.

– Der er behov for et overblik over indholdet af de her retsakter og en debat af, om det er nødvendigt, og i så fald hvordan vi kan sikre en bedre kontrol, uddyber Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ikke bare småting

Også medlem af Folketingets Europaudvalg og EU-ordfører for Enhedslisten, Søren Søndergaard, advarer mod at lægge dansk lovgivning i hænderne på EU-kommissionen. Han har siddet i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 2007 til 2014.

- Regeringen og EU forsøger at give indtryk af, at de to typer retsakter bare handler om teknik og ikke politik. Men det er langt fra tilfældet. Ofte skubber EU-systemet politisk følsomme sager over til EU-kommissionen og giver dem ret til at lovgive, fordi man ikke kan blive enig i eksempelvis EU-parlamentet, siger Søren Søndergaard til Arbejderen.

Og det er ikke småting, der træffes beslutning om via EU-kommissionens såkaldte delegerede retsakter, advarer EU-ordføreren.

- Eksempelvis blev hele sagen om kødklister kørt som en delegeret retsakt, hvor det var op til EU-kommissionen at træffe en beslutning. EU-parlamentet forhindrede lige nøjagtig kødklister-forslaget med to stemmer. Ellers havde vi været tvunget til at indføre kødklister herhjemme, fortæller Søren Søndergaard.

EU-parlamentet kan forhindre en delegeret retsakt fra EU-kommissionens, hvis der er et såkaldt absolut flertal i parlamentet. Det betyder, at der skal være flertal blandt samtlige 751 medlemmer og ikke bare de medlemmer, der til stede ved afstemningen.

Hvis EU-kommissionen derimod vedtager såkaldte gennemførelsesretsakter, skal EU-parlamentet slet ikke spørges.