Merete Engell har reddet underernærede børn i Etiopien og Niger, ydet fødselshjælp i Afghanistan, behandlet voldtagne kvinder i Congo og hjulpet flygtninge i Liberia. 

Hun har været udsendt som sygeplejerske ni gange for Læger Uden Grænser, som i dag kan fejre sin 20 års fødselsdag i Danmark.

Læger uden Grænser, på fransk Medecins Sans Frontieres (MSF), blev grundlagt i 1971 i Frankrig, men har i dag kontorer i 19 lande. I 1993 åbnede organisationen sit kontor i Danmark.

Læger uden Grænser nøjes ikke med at give medicin og yde lægehjælp: 

- Vi vil sætte fokus på årsagerne, og stille spørgsmålet: Hvorfor lider folk?

- Når du står i en flygtningelejr eller i et felthospital overfor folk, der har været udsat for hungersnød eller krig, opstår der et ønske om at gøre noget mere end "bare" hjælpe dem her og nu: Du vil ændre på tingenes tilstand og undgå krig, sult og overtrædelse af menneskerettighederne, fortæller Merete Engell til Arbejderen.

Mod tavshedspligt

Læger Uden Grænser blev netop dannet af en gruppe franske Røde Kors-læger  i protest over at de var underlagt tavshedspligt.

- En vigtig del af vores arbejde som læger og sygeplejersker er at videreformidle de ting vi oplever i felten. Da jeg var i Dafur lavede vi eksempelvis en rapport om, hvordan soldater systematisk voldtog kvinder som bevidst krigsstrategi, siger Merete Engell.

Når du står i en flygtningelejr eller i et felthospital overfor folk, der har været udsat for hungersnød eller krig, opstår der et ønske om at gøre noget mere end "bare" hjælpe dem her og nu: Du vil ændre på tingenes tilstand.

Læger Uden Grænser har aldrig været bange for at blande sig i den politiske debat herhjemme og i udlandet. Organisationen indsamler også dokumentation for overtrædelser af menneskerettighederne, som de videresender til eksempelvis FN og regeringer.

Desuden kører organisationen løbende kampagen "Access", der kræver medicin der er til at betale for verdens fattige.

At gøre en forskel

Allerede før Merete Engell besluttede sig for at uddanne sig til sygeplejerske vidste hun, at hun ville arbejde for Læger Uden Grænser.

- Jeg er drevet af at gøre en forskel og hjælpe andre i nød. Og så kan jeg godt lide at rejse og møde nye mennesker, siger Merete Engell.

På sine rejser har hun altid en lille krystal med i lommen, som hun har fået af sin lillebror. Og så skriver hun altid dagbog - fordi næsten hver eneste dag er fyldt af enestående øjeblikke og forfærdelige oplevelser, som det er godt at få bearbejdet og sat ord på.

Siden 2001 har hun været udsendt til Etiopien, Darfur i Sudan, Afghanistan, Haiti, Liberia, Congo og Niger. Som alle andre udsendte får hun cirka 8200 kroner om måneden før skat

- Læger Uden Grænser stiller op, og løser mange forskellige opgaver - uanset om det gælder hjælp i flygtningelejre, felhospitaler der hjælper sårede eller nødhjælp i katastrofeområder. Og så tager vi til områder, hvor ingen andre nødhjælpsorganisationer tør arbejde, fortæller Merete Engell.

Sværere at være nødhjælpsarbejder

Merete Engell mener, at Læger Uden Grænser har gennemgået en fantastisk udvikling i de 20 år, organisationen har været i Danmark, og i dag er der udsendt flere end nogensinde tidligere.

Men krigen mod terror har gjort det sværere at være udsendt nødhjælpsarbejder. Især fordi militæret i stigende grad bevæger sig ind på de humanitære organisationers område, og uddeler nødhjælp og bygger veje, brønde og skoler.

- Det humanitære rum bliver mindre, fordi militæret blander krig og nødhjælp sammen. Politikerne sender militæret på "humanitære missioner", og i Afghanistan oplevede vi, hvordan soldater i civilt tøj delte nødhjælp ud til de lokale for at få oplysninger om, hvor Taleban-oprørerne holdt til.

- Når tingene bliver blandet sammen på den måde, er det jo umuligt at skelne mellem hvem, der er nødhjælpsarbejdere og hvem der er militærfolk. Det er meget farligt for vores arbejde og vores muligheder for at hjælpe, lyder det advarende fra Merete Engell.