I går førstebehandlede Folketinget et forslag om at sende 200 danske soldater til Østeuropa, hvor de skal støtte NATO's oprustning mod Rusland.

NATO og Rusland fører lige nu et farligt våbenkapløb i Østersøen, som øger faren for åben konflikt. Det våbenkapløb bør Danmark ikke deltage i.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

De danske soldater skal udstationeres i Estland i et år med start i januar 2018. Soldaterne bliver indkvarteret i et nybygget kaserne- og øvelsesområde i den lille by Tartu, 100 kilometer fra den russiske grænse.

"Den fremskudte tilstedeværelse vil utvetydigt demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og understrege viljen til at beskytte NATOs befolkning og territorium mod enhver aggression, idet et angreb på NATO's fremskudte tilstedeværelse vil udgøre en aggression mod flere allierede", skriver udenrigsminister Anders Samuelsen blandt andet i sit beslutningsforslag - som henviser direkte til Rusland.

Ministeren understreger, at det ikke kan "udelukkes, at der opstår behov for anvendelse af militære magtmidler i overensstemmelse med mandatet til udvidet selvforsvar".

Farligt våbenkapløb

I Folketinget er der flertal for at udsende de danske soldater. Kun Enhedslisten ventes at stemme imod.

– NATO og Rusland fører lige nu et farligt våbenkapløb i Østersøen, som øger faren for åben konflikt. Det våbenkapløb bør Danmark ikke deltage i. I stedet for blindt at følge NATO med Trump i spidsen bør Danmark sammen med de nordiske lande arbejde for aftaler om gensidig nedrustning og afspænding i Østersøen, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, til Arbejderen.

– Det er fuldstændig naivt at forestille sig, at Rusland vil fjerne opstillingen af missiler i Kaliningrad, når NATO opstiller kampfly og soldater langs den russiske grænse. Hvis vi ønsker bedre sikkerhed, så er der behov for forhandling og nedrustning. 

Socialdemokratiet støtter, at danske soldater sendes til NATO's grænse mod Rusland.

 "Vi stemmer for. Forslaget er nødvendig for at fortælle Rusland og Putin, at der er en grænse", skriver partiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, i en kortfattet mail til Arbejderen.

Det koster cirka 140 millioner kroner årligt i meromkostninger at udsende de 200 danske soldater til Estland. Udstationeringen kan blive forlænget eller fornyet på et senere tidspunkt. NATO har endnu ikke er taget stilling til, hvor lang tid den fremskudte tilstedeværelse i Østeuropa skal vare. Men ifølge udenrigsministeren forventes en "flerårig tilstedeværelse".

Central i NATO's oprustning

Danmark spiller en central rolle i NATO's oprustning i Østeuropa. Danmark leder, sammen med Polen og Tyskland, NATO's østlige hovedkvarter i Stettin i Polen.

Hovedkvarteret skal "stå i spidsen for militære styrker, der om nødvendigt måtte blive deployeret i regionen", skriver forsvarsministeren blandt andet i en orientering til Forsvarsudvalget.

Hovedkvarteret er et af NATO's "High Readiness Force Headquarters", der kan gå i krig med få timers varsel.

NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg kalder udvidelsen for en af de største ændringer i NATO's infrastruktur mod øst siden afslutningen af Den Kolde Krig.

I alt udgør NATO's spydspidsstyrke i Estland, Letland, Litauen og Polen 5000 mand, der skal kunne rykke ud med bare to dages varsel.

Udstationeringen af de 5000 NATO-tropper kommer på trods af, at NATO i 1997 lovede Rusland, at man ikke ville udstationere "betydelige kamptropper" på "permanent" basis i de nye NATO-lande.