Det danske militær har fået en ny, fast post på sit budget: Erstatninger til ødelagte soldater, der har været i krig.

I 2014 udbetalte militæret 230 millioner kroner til tidligere soldater med posttraumatisk stress (PTSD). Og i 2015 er der afsat 200 millioner kroner til at udbetaler erstatninger.

Vi skal vænne os til, at erstatninger til soldater med PTSD bliver en fast bestanddel af militærets budget.
Mads Pramming, advokat

Det fremgår af Værnfælles Forsvarskommando årsrapport.

>> Læs hele årsrapporten på Forsvarsministeriets hjemmeside her

Advokat Mads Pramming har kæmpet for at veteranerne fik deres PTSD anerkendt som en arbejdsskade, så de kan få oprejsning og erstatning. Han mener, at erstatningerne er kommet for at blive, så længe militæret deltager i krige rundt om i verden.

- Vi skal vænne os til, at erstatninger til soldater med PTSD bliver en fast bestanddel af militærets budget. Med særloven om erstatninger til soldater i krig er det jo blevet en ret for soldaterne at få erstatning, siger Mads Pramming til Arbejderen.

Arbejdsskadestyrelsen har modtaget 360 ansøgninger om erstatning for PTSD fra soldater, der har deltaget i krigene på Balkan, Irak og Afghanistan og anmeldt en sag i perioden frem til udgangen af 2012. Hertil kommer de veteraner, som har søgt erstatning i 2013, 2014 og 2015. Det tal kan sagtens løbe op i yderligere 150 sager. Hertil kommer de sager, hvor veteraner klager overn at de har fået afslag på erstatning eller klager over, at de har fået en for lille erstatning.

Ikke afsat nok penge

Foreløbig har 259 soldater fået anerkendt, at deres PTSD er opstået, fordi de har været i krig. Heraf har cirka halvdelen fået udbetalt erstatning, mens den anden halvdel venter på at få vurderet deres mén-grad, så de kan få udbetalt erstatning.

Ifølge militæret har mere end 39.000 danskere i perioden 1991-2013 været udsendt i alt 61.450 gange. 95 procent af disse udsendelser var i Irak, Afghanistan og på Balkan.

- Jeg er ikke sikker på, at der er afsat nok penge. Mit gæt er, at kassen vil være tom før 2017. Hvis der er for få penge i kassen, må militæret eller staten til lommerne og afsætte flere penge til veteranerne. Hvis soldaterne får anerkendt deres arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen har de ret til erstatning, understreger Mads Pramming.

Han har i hvert fald 50 sager liggende, hvor soldater klager over enten et afslag eller en for lille erstatning.

- Det er et potentielt problem, at Forsvaret både er arbejdsgiver og samtidig forsikringsselskab i de her sager. Det betyder, at Forsvaret får en interesse i, at erstatningsudbetalingerne begrænses. Det er et problem, fordi det jo samtidig er Forsvaret, der overfor Arbejdsskadestyrelsen skal bekræfte soldaters historie og stå inde for, at soldaten har været udsendt eksempelvis til Irak og har været i kamp og oplevet slemme ting. Man kan frygte, at Forsvaret ikke har en interesse i at få alt frem, fordi de samtidig sidder på pengekassen.

Danmark sendte i 1991 de første soldater af sted til Balkan. Siden er danske soldater blevet sendt i krig i Irak, Afghanistan og Libyen.

- Det er en udgift, som vi godt kan regne med fremover. Det er en illusion at tro, at man kan deltage i konflikter rundt om i verden uden hjemvendte soldater med fysiske og psykiske skader. Det efterlader en regning, der skal betales, siger Flemming Vinther til Arbejderen.

Han er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, som organiserer cirka 4500 professionelle soldater samt værnepligtige i hæren.

Hjem med en god oplevelse

Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen indrømmer, at der godt kan komme "nogle udfordringer" i forhold til, hvor mange penge der er afsat til PTSD-erstatninger. 

- Det må vi tage, som det kommer, siger Troels Lund Poulsen til Arbejderen.

- Langt de fleste soldater har heldigvis ikke eftervirkninger og har ikke problemer, efter de er kommet hjem. Vi skal huske på, at langt de fleste kommer hjem med en god oplevelser og er meget bedre rustet, end da de tog afsted og med nye kompetencer, som de kan bruge fremadrettet i deres liv. Og desuden er det heldigvis ikke svært at rekruttere unge til de internationale missioner, lyder det fra Troels Lund Poulsen.