Der er sket et drastisk fald i antallet af nye studerende på læreruddannelsen. 26 procent færre er blevet optaget i forhold til sidste år. 2604 starter på læreruddannelsen i år mod 3521 i 2012.

Faldet hænger sammen med skærpede krav til de studerende i den nye læreruddannelse, som træder i kraft nu.

Når der bliver stillet meget højere krav til de studerende, vil de også stille højere krav til uddannelsen. 

Bob Bohlbro, formand Lærerstuderende

De nye regler betyder, at ansøgere til læreruddannelsen som udgangspunkt skal have syv i gennemsnit for at komme ind. I tilfælde af en lavere karakter skal ansøgeren til en optagelsessamtale, som sætter fokus på vedkommendes motivation og evner.

- Frafaldet på uddannelsen er tårnhøjt, og blandt andet derfor har vi hævet barren, så kun de bedst egnede får tilbudt en studieplads. Til gengæld er det forventningen, at læreruddannelsen fremover vil tiltrække og i langt højere grad fastholde fagligt dygtige studerende, siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Stort frafald

I dag dropper omkring 38 procent af de studerende ud af læreruddannelsen. 

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro, har ikke noget imod, at kravene til de studerende er øget. Han ser det som et skridt på vejen til en forbedring af læreruddannelsen. 

- Men man skal være klar over, at når der bliver stillet meget højere krav til de studerende, vil de også stille højere krav til uddannelsen. Der skal sættes flere penge af til øget timetal, bedre vejledning, bedre studiemiljøer og mere forskning i, hvordan man sikrer den bedste undervisning i de forskellige fag, siger lærerformanden.

Han forklarer, at der foregår en del pædagogisk forskning i Danmark, mens der ikke forskes meget i, hvordan man for eksempel sikrer den bedste danskundervisning. 

- Og den forskning, som der er, foregår typisk langt væk fra de studerende, siger Bob Bohlbro. 

Efter hans mening skal der mere til at få frafaldet ned, end at sikre dygtigere studerende. Det handler lige så meget om en højere kvalitet i uddannelsen. Læreruddannelsen foregår på professionshøjskolerne. De får bevilling i forhold til antallet af studerende. Det betyder, at når antallet af lærerstuderende falder, bliver der også færre penge til uddannelsen.

Færre ansøgere

Antallet af ansøgere til læreruddannelsen faldt i år med 14 procent i forhold til 2012. Bob Bohlbro havde forventet et endnu større fald efter forårets lærerkonflikt og med opstart på en ny uddannelse.

- Man skal jo ind og være prøvekaniner på en helt ny uddannelse. Da der sidst kom en ny uddannelse i 2007, var der et større fald i antal ansøgere end nu. Når vi så samtidig har set, hvordan vores profession er blevet tromlet af politikere fra Folketinget og kommunerne, er det ikke underligt, hvis mange ikke har lyst til at tage en uddannelse, hvor de skal arbejde under den slags arbejdsgivere og med de arbejdsforhold, erklærer lærerformanden.

Der er sket en fald i antallet af unge under 21 år, som starter på læreruddannelsen. Sidste år var 22 procent under 21 år, i år er det 19 procent. Modsat er der en stigning i gruppen af 21-30-årige. 

Også i forhold til kønsfordelingen er der en ændring. 42 procent af de nyoptagne er mænd, mens der er 58 procent kvinder. For to år siden var der 60 procent kvinder og 40 procent mænd blandt de nye studerende. 

Modsat læreruddannelsen er der en stigning i antallet af ansøgere til de andre velfærdsuddannelser på professionshøjskolerne. 23 procent flere har søgt ind på sygeplejeskolerne, hvor der er blevet optaget to procent flere end sidste år. Pædagoguddannelsen er landets største uddannelse. Her var der en stigning i antallet af ansøgninger på 11 procent, fem procent flere end i 2012 blev optaget. 

- Det stigende antal studerende på professionshøjskolerne samlet set lægger et pres på skolernes økonomi. Bevillingerne har været faldende i flere år. Der er behov for at øge økonomien per studerende, siger Bob Bohlbro.