Torsdag demonstrerede 1500 unge, ældre og forældre med børn foran Udenrigsministeriet og på Christiansborg Slotsplads for at sige nej til handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftalen, som Folketinget netop nu er i gang med at godkende.
Fri handel på tværs af grænser er ikke det samme som liberalisering. CETA-aftalen mellem EU og Canada lægger op til yderligere liberalisering.
Dennis Kristensen, FOA
Bag demonstrationen stod ikke mindre end 28 faglige-, miljø- og ulandsorgansationer, der frygter, at miljø, demokrati og arbejdsforhold kommer under pres, fordi CETA-aftalen indeholder en række rettigheder til udenlandske investorer og firmaer. Størstedelen af de mange organisationer og partier mod CETA har samlet sig i Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP.
Også KPiD, Kommunistisk Parti, SF, Enhedslisten og Alternativet bakkede op om demonstrationen samt Folkebevægelsen mod EU m.fl.
CETA er et politisk valg
Nanna L. Clifforth fra NOAH tog ordet foran Udenrigsministeriet:
– Herinde i Udenrigsministeriet sidder der nogen, som siger, at handel kun kan være på en måde. De siger, at der ikke er andre muligheder end såkaldt frihandel. Handel der tromler mennesker og miljø, rettigheder og demokrati. Handel hvor særdomstole giver udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge stater, hvis de indfører lovgivning, der mindsker virksomhedernes profit.
– CETA er et politisk valg. For en anden handelspolitik er mulig. En handelspolitk med rettigheder for borgere og miljø. Juridiske muligheder for holde virksomheder ansvarlige. Og ikke mindst en demokratisk proces, hvor forhandlingerne foregår åbent. Folketinget er et af de første parlamenter, der skal stenmme om CETA. Så lad os komme hen og vise dem, at det er på tide at takke nej tak til udemokratiske handelsaftaler og deregulering.
– Lad os vise resten af Europa, at kampen langt fra er slut her og vise, at der er modstand fra København til Athen. I dag siger vi nej til handel, der giver virksomheder særlige rettigheder og er et ræs mod bunden mod de laveste standarder og mindst mulig lovgivning. Vi siger nej til CETA, men ja til handel for mennesker, miljø og demokrati, lød ordene fra Nanna L. Clifforth.
Fra Udenrigsministeriet gik demonstrationen videre til Christiansborg Slotsplads med masser af røde Stop CETA-balloner, bannere og kampråb: "Hvad er ICS? Det er elitens fest!", "Stop CETA for profit - Det gider folket ik'!".
FOA frygter for velfærden
De offentligt ansattes fagforbund FOA og de it-ansattes fagforbund PROSA bakkede op om demonstrationen. Det samme gjorde en række lokale 3F-afdelinger op.
FOA advarede mod, at CETA-aftalen vil ramme demokratiet, politikernes muligheder for at lovgive og demed velfærden.
– Tør vi risikere, at afgørende beslutninger om, hvordan vi vil skrue det danske velfærdssamfund sammen, bid for bid kan flytte sig væk fra de folkevalgte organer i Danmark? Væk fra Folketing, væk fra kommunalbestyrelser og væk fra regionsråd. Det tør vi ikke i FOA, sagde FOA's formand Dennis Kristensen, som holdt tale.
– Velfærdsstatens to bærende søjler er i mine øjne en demokratisk styret offentlig sektor og et partsstyret arbejdsmarked. Tør vi risikere, at dén regulering af markedet, dén omfordeling af økonomiske ressourcer gennem skatter og afgifter og dén omfordeling gennem helt eller delvist skattefinansierede velfærdstilbud som den offentlige sektor er udtryk for, kan blive besluttet andre steder end dér, hvor danskerne placerer politisk valgte beslutningstagere, spurgte Dennis Kristensen.
– Fri handel på tværs af grænser er ikke det samme som liberalisering. CETA-aftalen mellem EU og Canada lægger op til yderligere liberalisering.
Og FOA-formanden havde et konkret eksempel, der illustrerer hans bekymringer.
– Hvis den amerikanske hjemmehjælps-parallel til Uber – Home Heroes – vælger at satse på det danske hjemmehjælpsmarked, så vores ældre borgere og deres pårørende via en app kan bestille ekstra rengøring og tøjvask eller ekstra pleje hos en ”selvstændig” hjemmehjælp, der er tilmeldt Home Heroes, kan vi så i Danmark suverænt beslutte, at disse ikke-uddannede hjemmehjælpere skal betragtes som lønmodtagere med bestemte danske rettigheder?
– Hvis vi gør det, vil Home Heroes så kunne anlægge sag med et krav om milliarderstatning mod den danske stat for i strid med en eventuel kommende TTIP-aftale at diskriminere Home Heroes? Og vil et dansk folketing overhovedet turde løbe den risiko, lød spørgsmålet fra Dennis Kristensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278