28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F kræver overenskomst af storbonde

Arla-chauffører i sympatikonflikt

3F kræver overenskomst af storbonde

Siden søndag har Arla-chauffører kørt forbi stor mælkeproducent i Løgumkloster. 3F kræver, at han tegner overenskomst, så de 21 ansatte kan få en ordentlig løn, pension og andre goder.

Mælken fra Tage Laustsens køer bliver ikke hentet og kørt på mejeri af Arla-chaufførerne. Chaufførerne er omfattet af 3Fs sympatikonflikt mod storbonden, der nægter at tegne overenskomst. Modelfoto.
FOTO: Arla
1 af 1

Tage Laustsen fra Løgumkloster får ikke hentet og kørt den daglige produktion på cirka 33.000 liter mælk til forarbejdning på mejeri, som han plejer. Siden søndag morgen har chaufførerne, der kører for Arla, været omfattet af en sympatikonflikt, som 3F har iværksat mod storbonden.

Vi er glade for opbakningen fra medarbejdere hos Arla. Det er meget vigtigt i vores kamp for at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår.
Morten Fischer-Nielsen, 3F's Grønne Gruppe

3F har i mere end et år forsøgt at få Tage Laustsen til at indgå overenskomst for de 21 ansatte. 19 af dem kommer fra Ukraine, Ungarn, Rumænien, Brasilien eller Tyskland, skriver Fagbladet 3F.

– Vi er glade for opbakningen fra medarbejdere hos Arla. Det er meget vigtigt i vores kamp for at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne hos den store mælkeproducent og på landbrugsområdet generelt, siger Morten Fischer-Nielsen, næstformand hos Den Grønne Gruppe i 3F til bladet.

Laveste løn hos storbonden er 102,56 kroner i timen, og pensionsindbetaling er der ikke noget, der hedder. Den overenskomsmæssige startløn for dem, der passer køerne, er 135 kroner per time uden tillæg. Overenskomsten sikrer ligeledes tillæg for ubekvemme arbejdstider, pension og søgnehelligdagsbetaling.

Blandt de største

Tage Laustsen vurderer selv, at hans virksomhed er blandt de 25 største i branchen i Danmark.

Baggrunden for 3F’s indsats er, at danske landbrugsvirksomheder bliver større og større i disse år, og at virksomhederne får stadigt flere ansatte. I dansk landbrug findes der nu mange arbejdspladser, der må betragtes på lige fod med arbejdspladser i andre brancher såsom industrien, mener Den Grønne Gruppe i 3F.

3F oplyser, at fagforbundet de seneste knap to år har fået 11 større mælkeproducenter til at skrive under på en overenskomst for deres medarbejdere.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2017 - 09:40   18. dec. 2017 - 15:10

Sympatikonflikt

noc@arbejderen.dk