De korte erhvervsuddannelser, som for eksempel uddannelsen til stilladsmontør og asfaltarbejder, skal fortsat være lukket ned på grund af coronakrisen. Det har Børne- og Undervisningsministeriet nu meldt ud i et svar til John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København.
Hvad er vigtigst for Danmark, tatoveringer eller sikker stilladsmontage?
John Ekebjærg-Jakobsen, 3F København
Den københavnske fagforeningsformand er langtfra tilfreds med udmeldingen.
– Det er noget uforskammet uddannelsessnobberi. Først kunne dem på gymnasierne starte, så dem der skal til svendeprøve, men dem på de kortere erhvervsuddannelser skal vente, selv om skolerne fortæller, at lokalerne bare står og venter på dem, og kvalifikationerne mangler ude på byggepladserne, siger John Ekebjærg-Jakobsen til Arbejderen.
Han fortæller, at der på de skoler, som uddanner stilladsmontører, er "masser af plads". Desuden er uddannelsesstederne indstillede på at dele holdene op i mindre enheder, "så det er muligt både at få nye folk ind i branchen og at færdiggøre dem, som kun mangler et modul eller to."
Byggeprojekter på standby
Her og nu er der mangel på uddannede stilladsarbejdere. Der kommer også til at mangle stilladsfolk på sigt, for lige nu er mange renoveringsprojekter som eksempelvis udskiftning af vinduer i større ejendomskomplekser sat på standby. De kræver, at der om kort tid er tilstrækkeligt mange uddannede stilladsmontører, vurderer John Ekebjærg-Jakobsen:
– Vi er et af de få lande, hvor vi kræver uddannede stilladsmontører, og hvor Arbejdstilsynet er med til at understøtte ordningen. Det sikrer, at murere, som skal stå på stilladserne, og også du og jeg kan færdes trygt i nærheden af byggepladserne. Derfor giver det ikke nogen mening, at uddannelserne ikke åbnes op nu.
John Ekebjærg-Jakobsen undrer sig over, hvem det er, der rådgiver regeringen om, hvad der skal lukkes op hvornår:
– Hvad er vigtigst for Danmark, tatoveringer eller sikker stilladsmontage?
>>LÆS OGSÅ: De kortere erhvervsuddannelser er blevet glemt
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278