På bare to uger har mere end 53.000 danskere skrevet under på et et borgerforslag om, at Folketinget skal vedtage en klimalov, der skal sikre, at Danmark træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringerne.

 Ved at genindføre delmål vil vi tvinge polikerne til løbende at forholde sig til den danske klimaindsats.
Lasse Jesper Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening

Bag forslaget står 11 miljø- og ulandsorganisationer, der er organiseret i netværket 92-gruppen.

Hvis et borgerforslag kan samle 50.000 underskrifter, kan det blive forelagt i Folketinget som beslutningsforslag og bringes til afstemning. Oppositionen har allerede bebudet, at man vil fremsætte forslaget.

– 50.000 underskrifter svarer til én støtte for hver fem sekunder, der er gået, siden forslaget blev stillet. Det er flot, siger  klima- og energipolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, Lasse Jesper Pedersen, til Arbejderen.

– Det, at så mange har støttet op om forslaget og stadig gør det, er et vink med en vognstang til regeringen om, at rigtigt mange danskere vil det her. Det viser, at det er noget, folk bekymrer sig om, og som rigtigt mange er enige om, kræver meget større opmærksomhed på Christiansborg. 

Seks konkrete princpper

– Siden regeringsskiftet i 2015 har vi ikke haft noget klimamål i Danmark. Det er det, vi forsøger at gøre op med og tvinge Christiansborg til at fastsætte mål og delmål, der lever op til målet fra Paris. Ved at genindføre delmål vil vi tvinge polikerne til løbende at forholde sig til den danske klimaindsats, siger Lasse Jesper Pedersen.

Konkret foreslår miljøorganisationerne, at Danmark får en klimalov, der indeholder seks principper: Danmark skal leve op til Parisaftalens mål, der skal sættes femårige delmål og særlige klimamål for eksempelvis landbruget, transportsektoren og energiforsyningen.

Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. Og så skal Danmark være drivkraft i international klimapolitik, lyder det i forslaget.

Endelig skal klimaloven sikre, at klimaet bliver tænkt ind i alle andre politikområder. Det skal blandt andet ske ved, at der i forbindelse med nye lovforslag skal udarbejdes en særskilt beregning af forslagets konsekvenser for klimaet. 

– I dag udarbejder regeringen særskilte beregninger af lovforslags konsekvenser for eksempelvis statskassen og for erhvervslivet. Tilsvarende bør man også beregne konsekvenserne for klimaet, når man udarbejder et nyt lovforslag. Og hvis et forslag øger udslippet af drivhusgasser, så bør regeringen komme med forslag til, hvordan den øgede udledning kan udlignes, forklarer Lasse Jesper Pedersen.

Folketinget skal tage stilling

Både Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet, Enhedslisten og Konservative er positive overfor ideen om en klimalov.

Indtil borgerforslaget er fremsat som beslutningsforslag i Folketinget, kan man stadig skrive under på underskriftsindsamlingen. Og det opfordrer Danmarks Naturfredningsforening til at gøre.

– Vi håber på, at folk vil blive ved med at skrive under. Desto flere underskrifter desto stærkere bliver det folkelige mandat, siger Lasse Jesper Pedersen 

Underskriftsindsamlingen er ikke den eneste aktivitet, der foregår udenfor Christiansborg for at sætte fokus på klimaet. I morgen nedlægger hundredevis af elever og studerende undervisningen og afholder national klimastrejke.