Ifølge Undervisningsministeriet risikerer 5500 unge, der gerne vil i gang med en uddannelse som enten tømrer eller mekaniker, at møde en lukket dør den 1. august, når regeringens reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft.

De tiltag, man laver, samler ikke op på alle dem, man sier fra ved at kræve højere karakterer.
Mie Hovmark, EEO

Reformen betyder, at de unge skal have to i dansk og matematik. De skal også erklæres egnede for at komme ind på erhvervsskolerne.

Det bekymrer Peter Koudahl, docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik under professionshøjskolen Metropol. 

– Den reform er udtryk for en kynisme og markedsgørelse af uddannelsessystemet. En tredjedel af de elever, der i dag gør en erhvervsuddannelse færdig, bliver fremover forment adgang, fordi de ikke har to i dansk og matematik, siger han til Ugebrevet A4. 

Erhvervsskolerne regner med et fald i antallet af elever på 10-12 procent alene på grund af adgangskravet. Derudover forventer skolerne et større frafald af elever, der enten selv stopper eller bliver bedt om at forlade skolerne, fordi de ikke kan følge med i undervisningen.

Undervisningsminister Christina Antorini (S) peger på, at der i reformen er afsat midler til elever, der har brug for ekstra hjælp for at kunne leve op til adgangskravene.

De kan for eksempel tage et sommerkursus eller opkvalificere sig gennem voksen- og efteruddannelsessystemet. Desuden bliver der indført en ny uddannelse, Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, som skal oprettes 20 steder i landet.

Alligevel er Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) ikke tilfreds.

– Det største problem er, at man afskærmer en masse unge fra at tage en uddannelse, som de rigtig gerne vil ind på, og at de tiltag, der laves, ikke samler op på alle dem, man sier fra ved at kræve højere karakterer, siger formand for EEO Mie Hovmark til Arbejderen.

Hun henviser til, at Den Kombinerede Ungdomsuddannelse kun har plads til 2.500 elever.

EEO understreger, at det rent faktisk lykkes unge med lavere karakterer end to at gennemføre en uddannelse og blive dygtige til deres fag.

Direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov er også bekymret for de allersvageste elever. En del af de unge er funktionelle analfabeter og vil kunne rette op på dårlige karakterer med kurserne, pointerer han.

Men den gruppe, der er sent udviklede eller har store udfordringer socialt, har hidtil med massiv hjælp fra erhvervsskolerne kunnet klare sig igennem til et liv som selvforsørgende ved at tage uddannelsen tre-fire gange.

– Jeg bekymrer mig for, hvor de skal ende. Den gruppe har brug for individuelt tilrettelagt undervisning, og de har ikke ret mange ens problemer, så de er svære at sætte sammen, siger Lars Kunov til A4.