Fængselsvæsenet skal spare 28 millioner kroner i 2014. Det betyder, at der skæres 79 fuldtidsstillinger blandt det uniformerede personale i fængslerne, skriver Fængselsforbundets blad, Fængselsfunktionæren.
I alt skal der spares 63 millioner kroner frem til 2016 på grund af den nye flerårsaftale.
Allerede 1. november trådte første del af sparerunden i kraft. Nu bliver fangerne låst inde tidligere, og overlappet mellem vagterne er afskaffet. Derudover er der indført kortere vagter.
I løbet af de seneste år er antallet af fængselsbetjente per fange skåret voldsomt ned. Skulle forholdet være det samme i dag som for 11 år siden, skulle der ansættes 500 fængselsbetjente.
Måden, millionbesparelserne føres ud i livet, kommer bag på formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
- Jeg er meget skeptisk over for voldsomme nedskæringer, som påvirker sikkerheden, siger hun til Fængselsfunktionæren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278