Siden 2001 har skiftende regeringer gennemført skattereformer, som i dag sikrer de rigeste 10 procent en årlig gevinst på 41.000 kroner – mens de 10 procent med den laveste indkomst spises af med 900 kroner.

2025-Planen bygger oven på 15 års skattereformer, som har øget den sociale ulighed. Og her viser undersøgelserne, at det undergraver vækst og velstand.
Jonas Schytz Juul, AE-rådet

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – AE-rådet – har gennemført.

– Ser man kun på den rigeste ene procent, har de i dag en årlig skattegevinst på over 95.000 kroner, forklarer analysechef i AE-rådet Jonas Schytz Juul, der sammen med stud.polit Sune Caspersen har lavet analysen.

Analysen fokuserer udelukkende på personskatterne. Boligskattestoppet er således ikke talt med, selv om skattestoppet ifølge de økonomiske vismænd giver de 10 procent rigeste boligejere en årlig gevinst på 13.000 kroner.

Dertil kommer, at en del af skattelettelserne er blevet finansieret ved forringelser af dagpenge, kontanthjælp med mere, som især er gået ud over de fattigste og dermed også er med til at øge uligheden.

– Og det ser ud til at fortsætte med regeringens 2025-plan, der blandt andet henter pengene til skattelettelser ved at fortsætte SRSF-regeringens lavere regulering af overførselsindkomsterne samt indføre nyt kontanthjælpsloft og integrationsydelse og beskære SU'en, understreger Jonas Schytz Juul.

Ulighed hæmmer vækst

Den stigende ulighed går ikke kun ud over de fattigste, men også ud over den økonomiske vækst og dermed velstanden i samfundet.

– Finansministeriets vurdering af, at skattelettelser skaber vækst og velstand, bygger på 20 år gamle beregninger, som viser en lille positiv beskæftigelseseffekt af skattelettelser. Men for det første er så gamle tal usikre at bygge på i dag, for det andet er der jo reelt tale om en isoleret privatøkonomisk effekt. Samfundsøkonomisk er der undersøgelser, som viser, at øget ulighed skader væksten, forklarer Jonas Schytz Juul.

Han henviser til rapporter lavet sidste år af den internationale valutafond IMF og industrilandenes organisation OECD.

IMF-rapporten viser, at hvis de fattigste 20 procents andel af den samlede indkomst stiger, så øges væksten. Omvendt, hvis de 20 procent rigestes andel af samfundsindkomsten stiger, falder væksten. OECD-rapporten viser, at øget ulighed også øger den såkaldte sociale arv – den effekt, at børn af fattige uuddannede selv ender som ufaglært arbejdskraft eller uden arbejde.

Ulighed går i arv

– Regeringen vil med sin 2025 plan finansiere skattelettelserne ved blandt andet at spare på uddannelserne. Og i forvejen er den sociale arv blevet stærkere gennem de seneste ti år – stadig færre fra de laveste sociale lag får en uddannelse. Den tendens vil 2025-planen forstærke, siger Jonas Schytz Juul til Arbejderen.

Netop det ekstra nøk i uligheden, som 2015-planen vil føre med sig, bør få alle advarselslamper til at blinke, mener AE-rådets chefanalytiker.

– 2025-Planen bygger oven på 15 års skattereformer og andre reformer, som har øget den sociale ulighed. Og her viser undersøgelserne, at det undergraver vækst og velstand, konkluderer Jonas Schytz Juul.

Han køber ikke rigtig Liberal Alliances begrundelse for at kræve topskattelettelser – nemlig at Danmark har verdens højeste skattetryk.

– Hvis du ser på skatten på arbejde, som topskatten er en del af, ligger Danmark faktisk under EU's gennemsnit.