Aarhus Byråd vedtog i går at rive 900 almene familieboliger ned i de tre boligområder Gellerup, Toveshøj og Bispehaven.

De tre områder står på regeringens liste over såkaldte "hårde ghettoer" og skal derfor skære antallet af almene familieboliger ned til 40 procent inden år 2030.

Vi vil fortsat gøre modstand mod nedrivnings-planerne. Vi bakker blandt andet op om Enhedslistens forslag om en folkeafstemning om planerne.
Solveig Munk, Almen Modstand – Aarhus

Samtlige medlemmer af byrådet – minus Enhedslisten – stemte for nedrivningsplanerne for de tre områder.

– Det er trist, at byrådet har besluttet at nedrive knap 1000 almene boliger og dermed tvangsflytter 4000 medborgere. Det er et voldsomt angreb på almindelige menneskers ret til en bolig, de kan betale, lød det fra Enhedslistens medlem af byrådet, Lone Norlander Smith.

Hun uddyber:

– Beboerne bliver sat uden for indflydelse. Med planen følger mange fine ord om "nybyggeri" og "genhusning" og "en balanceret husleje". Men hvor skal de her mennesker flytte hen? De må ikke flytte til andre billige almene boligområder, der er i risiko for også at blive sat på ghettolisten.

– Vi ved, at Gellerup, Toveshøj og Bispehaven er blandt de fattigste områder i Danmark. Vi løser ikke sociale og økonomiske problemer med nedrivninger.

Kampen fortsætter

Planen for Gellerup og Toveshøj blev mandag aften vedtaget af Brabrand Boligforenings repræsentantskab – med et meget snævert flertal på 50 mod 44.

– Det er faktisk et flot resultat. Det viser, at mange af de andre boligafdelinger er imod at rive ned i Gellerup og Toveshøj. Der er en stor solidaritet og opbakning til Gellerup og Toveshøj, siger Solveig Munk fra protestbevægelsen Almen Modstand i Aarhus til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Alle boligafdelingerne er imod ghettoaftalen. Men flere har følt, at de var nødt til at stemme for planen, fordi alternativet var værre. Nu er det vigtigt, at vi holder sammen og ikke lader os splitte i den fortsatte kamp mod ghettoaftalen.

– Jeg tror, at staten og kommunerne vil få svært ved at gennemføre de her planer, hvis ikke boligselskaberne selv lægger rebet omkring halsen. Boligselskabet har mere magt, end de tror, fordi det er dem, der ejer de her boliger. Det er en krænkelse af den private ejendomsret, som er noget af det mest sikrede i grundloven, siger Solveig Munk.

Almen Modstand Aarhus lover, at kampen mod nedrivningerne og ghettoaftalen fortsætter:

– Vi vil fortsat gøre modstand mod nedrivningsplanerne. Vi bakker blandt andet op om Enhedslistens forslag om en folkeafstemning om planerne, fortæller Solveig Munk.

– Jeg håber, at beboerne fra alle de boligselskaber, der er modstandere af nedrivningerne, nu vil komme på gaden og deltage i modstanden.

Almen Modstand Aarhus samarbejder med en gruppe advokater for at forsøge at rejse sager om ekspropriation og diskrimination på grundlag af race og etnicitet, fordi det kun er boligselskaber med mere end 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund, der kan sættes på listen over såkaldt "hårde ghettoer".

Repræsentantskabet for boligselskabet Østjysk Bolig, der administrerer Bispehaven, stemmer i dag om den plan, der skal nedrive 300 almene familieboliger i Bispehaven.

"Voldsomt, men..."

SF's medlem af Aarhus Byråd, Thomas Medom, indrømmer, at nedrivninger er en voldsom metode at bruge mod sine medborgere:

– Jeg anerkender, at det er voldsomt. Men der var blevet revet flere boliger ned, hvis ikke SF havde været med i aftalen. Og vi hjælper dem, der skal flytte, med en ny bolig, siger SF's medlem af Aarhus Byråd og rådmand for børn og unge, Thomas Medom til Arbejderen.

Han uddyber:

– Jeg har fuld forståelse for, at det ikke er rart at flytte fra et område, man holder af. Men vi ønsker at skabe en blandet by med blandede ejerformer, så vi undgår, at fattigdommen er koncentreret nogle få steder. Vi tror på, at hvis børn og unge fra de her områder kommer ud i områder, hvor det at arbejde er normen, så vil de få nogle rollemodeller at se op til og kunne se nødvendigheden af at få en uddannelse og et arbejde.

– Der vil være nogle, der oplever at skulle sige ja til en højere husleje eller en mindre bolig. Jeg kan godt forstå, at de er frustrerede. Jeg ville også være frustreret, hvis min bolig blev revet ned, og jeg skulle betale mere, siger Thomas Medom.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra den socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard.