Som den første kommune i landet blev der i fredags lavet budgetforlig i Aarhus.

Man giver lidt med den ene hånd og tager med den anden.
Marianne Gilbert Nielsen,
BUPL Aarhus

Dansk Folkeparti står som det eneste parti udenfor aftalen, der indeholder en stor klimasatsning. De fem første sider af aftalens 23 sider handler om klima og miljø.

Aarhus Kommune har planer om at være CO2-neutral senest i 2030.

Blandt de mange tiltag kan nævnes, at alle busser skal køre på el i 2027, alle kommunens biler skal være fossilfri senest i 2025, og der skal arbejdes med at lave en fælles varelevering i elbiler til alle butikker og arbejdspladser i midtbyen.

En del af klimatiltagene skal finansieres gennem en ny klimafond på 116 millioner kroner.

Enhedslisten er med

At klimaet for alvor er kommet på dagsordenen er afgørende i forhold til Enhedslistens beslutning om at være med i budgetaftalen.

– Vi har i mange år stillet utallige forslag om klimaindsats og grøn omstilling, uden stor opbakning. Men nu sker der endelig noget. Det er super godt og meget nødvendigt, siger Keld Hvalsø fra Enhedslisten i en pressemeddelelse.

Socialområdet, der er hårdt presset, får tilført 69 millioner kroner med aftalen. Enhedslisten erkender, at det langt fra er nok til at dække behovet på det sociale område.

– Vi har i forhandlingerne været meget kritiske overfor de manglende penge til socialområdet. Vi anerkender, at området har fået en sum penge, men der vil stadigvæk være store problemer. Så vi vil fortsat have fokus på at forbedre forholdene for de udsatte grupper, siger Keld Hvalsø. 

Presset socialområde

Landsforeningen LEV har været meget aktiv i protesterne mod de planlagte nedskæringer på handicapområdet, der nu bliver mindre end planlagt.

>> LÆS OGSÅ: Unge med handicap i aktion mod nedskæringer

Formand for LEV Aarhus, Anne Kjeld Pedersen, glæder sig på foreningens hjemmeside over, at det er lykkedes at få fjernet de direkte besparelser på botilbud for voksne med handicap, at bevare de fem dages ferie til beboere på botilbuddene og få penge til flere socialrådgivere på handicapområdet.

"Til gengæld er der fortsat besparelser i sigte. På området for udviklingshæmmede især i form af effektiviseringer og i form af yderligere besparelser, hvis andre forslag til effektiv drift ikke giver det afkast, som man regner med", skriver Anne Kjeld Pedersen.

Peter Bach-Nielsen, der er formand for Danske Handicaporganisationer i Aarhus, tror ikke på, at de ekstra penge er tilstrækkeligt til at opfylde det underskud på socialområdet, der er opbygget over de sidste 10 år. Underskuddet skyldes først og fremmest, at der kommer flere mennesker med handicap og psykiske problemer.

– Det er glædeligt, at socialområdet får flere penge, men jeg frygter helt klart, at det ikke er nok til at dække behovet. Der er jo ikke lavet en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der egentlig er behov for, siger Peter Bach-Nielsen til Arbejderen.

Lavere serviceniveau

Det står direkte i budgetaftalen, at det kan blive nødvendigt at sænke serviceniveauet på handicapområdet, så der kan sikres "en økonomisk balance på området".

– Det er den sædvanlige dårlige sang om, at kommunen skal finde måder at omgå lovgivningen på. Allerede i dag kører kommunen på grænsen af lovgivningen i forhold til hjælp til mennesker med handicap, siger Peter Bach-Nielsen.

Det er ikke første gang, at kommunen arbejder med at sænke serviceniveauer. Sidste år besluttede man for eksempel at gennemgå alle kommunens såkaldte BPA-ordninger, hvor den handicappede selv ansætter sine personlige hjælpere, for at se om der kunne spares penge. 

– Man nåede frem til, at nogle enkelte kunne skæres ned, men at man ikke kunne røre ved de fleste. Det ansatte man en person til at finde ud af. Vedkommende har jo næppe arbejdet gratis. De penge kunne i stedet være brugt på borgerne, konstaterer Peter Bach-Nielsen.

Kritik fra BUPL

I forhold til børn og unge vil partierne bag budgetaftalen blandt andet udvikle nye former for specialundervisning og videreføre de såkaldte Nest-klasser, hvor børn med særlige behov inkluderes på en succesfuld måde i klasser sammen med børn uden problemer. 

På daginstitutionsområdet er der afsat penge til at dække det stigende børnetal, og der er et løfte om, at de penge, regeringen eventuelt vil give kommunerne til at løfte normeringerne, skal gå til dagtilbuddene i kommunen.

Alt det glæder Marianne Gilbert Nielsen, der er formand for BUPL Aarhus. Men hun er samtidig utilfreds med, at budgetforliget fastholder det såkaldte finansieringsbidrag. 

Finansieringsbidraget betyder, at alle områder i kommunen hvert år skal spare en vis andel på deres budgetter. Det er blandt andet de penge, som politikerne bagefter i budgetaftalen fordeler til de initiativer, de ønsker at tilgodese.

Det omdiskuterede finansieringsbidrag er godt nok nedsat fra 0,75 procent til 0,52 procent i 2021 og 2022.

– Men finansieringsbidraget vil årligt udhule området med 0,52 procent. Det vil sige, at man giver lidt med den ene hånd og tager med den anden, siger Marianne Gilbert Nielsen i en pressemeddelelse.

DF står udenfor

Fastholdelse af finansieringsbidraget er også en del af årsagen til, at Dansk Folkeparti ikke er med i budgetaftalen.

– I det store billede bliver velfærden ikke forbedret. Tværtimod. Man holder fast i det såkaldte finansieringsbidrag, som medfører besparelser på alle velfærdsområder. Faktisk fodrer man bare hunden med sin egen hale, fordi man skærer ned med den ene hånd og deler gaver ud med den anden, siger Dansk Folkepartis rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive, i partiets budgetudtalelse.

Hun henviser samtidig til, at budgetaftalen ikke tilgodeser ældreområdet i tilstrækkelig grad. 

Ikke flere penge til plejehjem

Budgetaftalen giver otte millioner kroner til at sikre mere tid for alle dag- og aftenvagter i hjemmeplejen. De penge falder på et meget tørt sted, understreger Inge Jensen Pedersen, formand for FOA Aarhus.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner sparer på ældre

– Hjemmeplejen har i den grad brug for flere ressourcer. Der er brug for flere hænder og flere arbejdstimer. Jeg er i tvivl om, hvorvidt otte millioner kroner er nok til at dække det store pres på området, siger Inge Jensen Pedersen til Arbejderen.

Hun beklager samtidig, at der ikke er nogen ekstra penge til plejehjemmene i budgetforliget.

– Plejehjemmene er også meget pressede. Der er et enormt højt arbejdstempo og pres på arbejdsvilkårene. Jeg er ked af, at de ikke bliver prioriteret i budgetaftalen, siger den lokale FOA-formand.

Udbud af busser

Det fremgår også af budgetaftalen, at Aarhus Kommune vil undersøge mulighederne for at sende busdriften i Aarhus Sporveje i udbud.

Den melding undrer Frank Nielsen, der er faglig sekretær i 3F Transport, Logistik & Byg i Aarhus.

– Jeg står uforstående overfor, at kommunen overvejer at sende busdriften i udbud. Aarhus Sporveje er kommet med et tilbud om at indføre elbusser uden nogen ekstra udgift for kommunen. Jeg er sikker på, at det ikke kan gøres billigere ved at sende kørslen i udbud, siger Frank Nielsen.

Budgettet skal vedtages endeligt af Aarhus Byråd den 9. oktober.

Demonstration i København

I disse uger er kommuner over hele landet i gang med budgetforhandlingerne. På torsdag starter forhandlingerne i Københavns Kommune. 

En række organisationer og institutioner som for eksempel Mændenes Hjem, Reden København og Gadejuristen arrangerer demonstration foran rådhuset klokken 15 på torsdag med krav om flere penge til det hårdt trængte socialområde.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her