Byrådet i Aarhus Kommune lægger op til nedskæringer på 241 millioner kroner til næste år. Også de tre følgende år er der udsigt til store sparekrav stigende til 273 millioner kroner i 2022.

59 procent af århusianerne vil gerne betale mere i skat i stedet for at spare på velfærd.

Byrådet har sendt et katalog med spareforslag for i alt 300 millioner kroner ud i høring. Der er lagt op til forringelser på alle velfærdsområder.

Blandt andet er der forslag, der betyder 90 færre fuldtidsansatte i daginstitutionerne og 15 færre fuldtidsansatte i skolefritidsordningerne.

– Igen ser vi forslag om uacceptable normeringsforringelser, der vil få direkte betydning for det pædagogfaglige arbejde og give mindre tid til det enkelte barn. Det rammer direkte ind i kerneopgaven, der hvor pædagoger og børn mødes i hverdagen, siger Marianne Gilbert Nielsen, formand for BUPL Aarhus. 

>> LÆS OGSÅ: Stor enighed om budget 2018 i Aarhus

Hun minder om, at de nye nedskæringer kommer oveni de besparelser, som byrådet vedtog med budgetaftalen for 2018, og som på børne- og ungeområdet betyder en nedskæring på 349 ansatte frem til 2022.

Ny skolestruktur

Med i sparekataloget er forslag om en ny skolestruktur, der beskærer antallet af skoledistrikter fra 46 i dag til kun 19. Der skal være mellem en og tre skoler i hvert distrikt, som skal have fælles ledelse og skolebestyrelse. Dermed spares der penge. Det samme gøres der ved at sikre maksimal udnyttelse af alle skoler og lave større klasser.

Udover at spare penge er formålet med den nye struktur at sikre en bedre fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Det strømmer ind med høringssvar, der kritiserer den nye skolestruktur. Både forældre og lærere advarer om, at det vil få endnu flere forældre til at vælge privatskole. 

– Der er ikke plads til yderligere forringelser i folkeskolen. Antallet af lærere er fra 2011 til 2017 faldet med over 10 procent fra 2670 til 2386. I samme periode er antallet af elever steget med 1,8 procent, og antallet af undervisningstimer med 17,5 procent, siger Jesper Skorstengaard, formand for Danmarks Lærerforening i en artikel på fagforeningens hjemmeside.

Sociale investeringer

Politikerne fremhæver, at de lægger op til øgede investeringer på det sociale område. Blandt andet investeres der næste år 1,8 millioner kroner ekstra på forebyggende tiltag i forhold til udsatte børn. Politikerne regner med, at bedre forebyggelse betyder, at der allerede samme år kan spares fire millioner kroner på anbringelser af børn.

Der bruges også ekstra penge på at ansætte flere sagsbehandlere i socialforvaltningen. Samtidig indregnes en besparelse på tilbud til udsatte familier i 2019, fordi de så kan få hurtigere og bedre hjælp.

Trine Quist, der er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus Kommune, finder det samlede sparekrav meget voldsomt, men glæder sig over de sociale investeringer. Samtidig slår hun fast, at den slags investeringer ikke giver besparelser her og nu.

– Politikerne har en fortælling om, at vi investerer os ud af besparelserne. Men man kan ikke regne med et økonomisk afkast første eller andet år, måske kommer besparelsen først efter 10 år, understreger hun og sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at spare så mange penge.

– Der ligger penge rundt omkring i forskellige opsparinger. Dem skulle man bruge i stedet for at spare på kernevelfærden endnu engang.

Også ældre, mennesker med handicap og mange andre grupper bliver ramt af nedskæringerne i sparekataloget. For eksempel lægges der op til at beskære tilskuddet til Kirkens Korshær og til SIND's ordning med besøgsvenner.

Der er også forslag om at øge graden af udlicitering i Beskæftigelsesforvaltningen.

Debat om skat 

Enhedslisten foreslår en skattestigning for at undgå de store nedskæringer.

– Aarhus Kommune har den tredje laveste personskat i Jylland. Vi risikerer på ingen måde at blive den dyreste skatte-kommune, siger Keld Hvalsø, byrådsmedlem for Enhedslisten. 

Han henviser til det øgede pres på de kommnalt ansatte i Aarhus, hvor der i 2009 var 79,4 fuldtidsansatte i kommunen per 1000 århusianere, mens antallet i 2017 var faldet til 64,3.

59 procent af århusianerne vil gerne betale mere i skat i stedet for at spare på velfærd. Det viser en undersøgelse, som de århusianske afdelinger af LO, Lærerforeningen, BUPL og FOA fik lavet af analysefirmaet DMA tidligere på året.

Fagbevægelsen i Aarhus vil på forskellige vis protestere over de planlagte nedskæringer.

– Vi er enige om, at vi fortsætter det samarbejde, der har været i Aarhus for Velfærd under overenskomstforhandlingerne. Men hvad vi gør, er endnu ikke planlagt, siger Marianne Gilbert Nielsen.

>> LÆS OGSÅ: Tillidsfolk fastholder pres på politikere

Høringen om sparekataloget slutter den 12. september.