14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Advokat for de udsatte

Stadig i front

Advokat for de udsatte

I lørdags fyldte juristen Line Barfod, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, 50 år. Hun er stadig i front i kampen mod fattigdom og uretfærdighed.

FOTO: Rune Johansen
1 af 1

Line Barfod har forladt Folketinget, men hun har ikke opgivet at kæmpe for lighed og retfærdighed. Som advokat har hun netop på vegne af en række ugifte samlevende anlagt en retssag mod staten for grundlovsbrud i forbindelse med reglen om gensidig forsørgelsespligt, som blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen.

Sagen bekræfter, at Line aldrig opgiver sin kamp mod uretfærdighed, fattigdom og ulighed. Derfor er det da også helt naturligt, at hun har involveret sig i arbejdet for at udbrede de socialøkonomiske virksomheder. Line er stadig i gang.

Lines rolle i folketings-gruppen og i Enhedslistens ledelse kan ikke overvurderes.

Line sad i Folketinget for Enhedslisten fra 2001 til 2011 og var i den periode blandt andet retsordfører, socialordfører, kommunalordfører, sundhedsordfører og meget andet.

Desuden var hun i hele perioden enten gruppeformand eller næstformand for gruppen. Hun har siddet i partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg i flere omgange og sidder der også nu. 

Lines rolle i folketingsgruppen og i partiets ledelse kan ikke overvurderes. Ikke alene var hun i kraft af energi, dygtighed indignation en fremragende og utrættelig ordfører på vigtige områder. Hun medvirkede også som gruppeformand og medlem af Enhedslistens forretningsudvalg til at skabe sammenhæng i vores arbejde og var altid den, der tog sig af de vanskelige sager, der også opstår hos os.

Heldigvis er hun stadig med i hovedbestyrelse og forretningsudvalg, hvor hun spiller en meget vigtig rolle, og man kan stadig ringe til hende, hvis der er en vanskelig sag inden for for eksempel retsområdet.

I det hele taget overkommer Line ufatteligt meget. Hun er med i en lang række bestyrelser og forsømmer heller ikke deltagelsen i nærmiljøet på Nørrebro, hvor hun er med i gruppen ”Vi vil bo her sammen”. Så selv om jeg ikke længere møder Line hver dag i Folketinget, præger hun stadig både Enhedslisten og udviklingen i Danmark. Og det skal vi være glade for.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2014 - 08:54   27. maj. 2014 - 14:14

Navne

af Per Clausen, MF for Enhedslisten