Advokat Christian Harlang meldte fredag eftermiddag Forsvarsministeriet til politiet for at modarbejde opklaringen af den omstridte sag om tortur af 11 irakiske fanger.
Harlang repræsenterer de 11 irakere, som har sagsøgt dansk militær, fordi de i november 2004 blev anholdt og udleveret til irakisk politi og udsat for tortur. Advokaten har - uden held - forsøgt at få dansk militær til at udlevere en video, der dokumenterer irakere der bliver udsat for vold under anholdelsen.
Advokaten ser "ingen andre muligheder end at overgive sagen om fortsat modarbejdelse af sagens opklaring og afgivelse af usande oplysninger overfor domstolene til politiets efterforskning", skriver han i et brev til ministeriet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278