Danmark har ikke længere en offentlig forsikringsordning, der sikrer en indtægt til mennesker, der ikke kan arbejde på grund af sygdom eller handicap. Tidligere opfyldte førtidspensionen den rolle, men det sluttede, da førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013.

Antallet, der får tilkendt førtidspension, er mere end halveret.

Den opsigtsvækkende konklusion når advokat Nikolaj Nielsen frem til i Social Årsrapport 2016, der er udgivet af Socialpolitisk Forening i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse samt Analyse & Tal.

Nikolaj Nielsen har speciale i socialret og er ansat hos Elmer & Partners.

"Der eksisterer ikke længere en offentlig skattefinansieret forsikringsordning mod tab af indtægt som følge af invaliditet", skriver Nikolaj Nielsen i årsrapporten.

Diffuse regler

Han påpeger, at selvom der stadig er mennesker, der får bevilget førtidspension, er reglerne blevet så diffuse og uklare, at det ikke længere giver mening at tale om en forsikringsordning.

Ifølge loven kan der gives førtidspension i tilfælde, hvor arbejdsevnen er varigt nedsat og det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Samtidig står der i bemærkningerne til lovforslaget at: "Arbejdsevnen er ikke noget statisk, der er givet én gang for alle… Arbejdsevnen er noget, der kan og skal udvikles."

"Men hvordan fører man bevis for, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat, når arbejdsevnen per definition ikke er noget statisk", spørger Nikolaj Nielsen.

Umulig dokumentation

Det er netop dét svære dokumentationskrav, der giver mange af de meget langvarige forløb, hvor syge og handicappede sendes ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden, forklarer Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

– Det er så svært at opfylde kravene til dokumentation for, at der ingen arbejdsevne er tilbage, og at der heller ikke er mulighed for at udvikle en arbejdsevne, at mange cykler alt for lang tid rundt i systemet, siger Majbrit Berlau.

Konsekvensen er, at den enkelte bliver sendt ud i mange forskellige arbejdsprøvninger, behandlinger og forløb for at sikre den krævede dokumentation. Socialrådgiverforeningen mener, at det er nødvendigt at ændre loven.

– Det er blevet strammet voldsomt op i forhold til hvem, der kan få førtidspension. Der er også strammet for meget, siger socialrådgiverformanden, der samtidig understreger, at det er bedre at få et fleksjob end en førtidspension, hvis helbredet kan holde til det.

Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft, er antallet af mennesker, der får tilkendt førtidspension, mere end halveret fra 14.621 i 2012 til 6912 i 2015. 

Og kommunerne er ikke for hårde i deres afvisning af ansøgninger af førtidspension, fastslog den offentlige klageinstans Ankestyrelsen i en undersøgelse sidste år. Tværtimod kritiserer styrelsen kommunerne for at tilkende flere førtidspensioner, end borgerne har ret til. 

Fremmer privatisering

Advokat Nikolaj Nielsen mener, at udhulingen af den forsikringstankegang, der oprindelig lå til grund for førtidspensionen, vil fremme private invalidepensionsordninger. 

"Den danske velfærdsmodel vil få endnu et skub i retning af et bidragsfinansieret system, hvor det er op til den enkelte at sikre sig", skriver han.

– Det er jo sådan, at hvis ikke velfærdssamfundet kan levere kollektive løsninger, begynder folk at overveje private løsninger, konstaterer Majbrit Berlau.

Førtidspensionsreformen blev gennemført af SRSF-regeringen i 2012 med støtte fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance.