Forsvarsadvokat Gert Dyrn, som i dag starter som retspolitisk kommentator i Arbejderen, tog ikke den direkte vej på jurastudiet, men har prøvet mange ting i sit arbejdsliv.

>> Læs Gert Dyrns første blog her

Jeg føler, at jeg kan gøre en forskel og være med til at vise retten, hvad det er for en person, der sidder på anklagebænken.

- Jeg har arbejdet med narkomaner og udsatte unge og været udsendt til det tidligere Jugoslavien. Derfor har jeg en blandet baggrund med mange forskellige erfaringer i rygsækken. Det, tror jeg, er vigtigt at have især som forsvarsadvokat, fortæller Gert Dyrn til Arbejderen.

- Mange tiltalte er ofte i en vanskelig situation. De er ikke født med en sølvske i munden. De er pressede - både økonomisk og socialt. Det er vigtigt, at få deres historie og deres baggrund frem. Derfor blev jeg forsvarer. Jeg føler, at jeg kan gøre en forskel og være med til at vise retten, hvad det er for en person, der sidder på anklagebænken.

Ukritiske dommere

Men det kan godt være op ad bakke at være forsvarsadvokat i en tid, hvor dommerne i landets domstole ikke for alvor stiller spørgsmål til de nye magtmidler, politiet har fået med terrorlove og rockerlove.

- Dommerne læner sig meget op af anklagemyndighedens påstande. Det er sjældent, at dommerne går anklageren og politiet på klingen og stiller spørgsmål ved, om en varetægtsfængsling, hemmelig aflytning, hemmelig ransagelse eller hemmelige beviser og hemmelige vidner virkelig er nødvendigt. Det er et stort problem. Desto mere vidtgående politiets og PET's beføjelser er, desto større bliver domstolenes ansvar for at kontrollere, at de magtudøvende myndigheder ikke går for vidt, siger Gert Dyrn.

En anden konsekvens af ukritiske dommere er, at Danmark er blandt de lande i verden, der varetægtsfængsler allermest. 

Cirka en tredjedel af alle indsatte i Danmark er ifølge Kriminalforsorgen varetægtsfængslede. Ifølge Rigsadvokatens seneste tal for 2012 sad de i gennemsnit seks måneder bag tremmer.

- En varetægtsfængsling er et uhyggeligt indgreb i borgernes frihed. Forholdene er langt værre end i et almindeligt fængsel. De varetægtsfængslede får tilbageholdt og gennemlæst deres breve og må kun få besøg en halv time om ugen. Mange af de varetægtsfængslede skal desuden opholde sig i deres celle i 23 timer i døgnet, forklarer advokaten.

Sit livs sag

Da Gert Dyrn i 2013 blev forsvarsadvokat for en herboende kurder, der sammen med 10 andre kurdere blev tiltalt efter terrrorloven for at støtte den kurdiske oprørsbevægelse PKK, fik han sit livs sag. 

- Det er i høj grad en politisk sag. Jeg kan huske, at anklagerne på et tidspunkt under sagen fremlagde et organisations-diagram over en række kurdiske organisationer. Hvis man skulle drage konsekvensen af diagrammet, skulle hele det organiserede kurdiske miljø i Danmark og resten af Europa stemples som kriminelt.

Gert Dyrn og de andre advokater fik frikendt kurderne i Københavns Byret. Men anklagemyndigheden har anket sagen, så til august starter sagen op i Østre Landsret, hvor de 11 kurdere risikerer op til ti års fængsel.

Nu er advokaten i gang med at forberede ankesagen. Denne gang vil han forsøge at få folkeretseksperter til at vidne. Målet er at få belyst i retten, at sagen ikke er omfattet af terrorlovgivningen men af folkeretten.

Gert Dyrn henviser til, at over 3000 kurdiske landsbyer siden 1984 er blevet jævnet med jorden, og mindst 500.000 kurdere er fordrevet som følge af Tyrkiets kamp mod PKK. Det tyrkiske militær har brugt fly, helikoptere, raketter og andre tunge våben mod PKK. Foreløbig har konflikten kostet op mod 40.000 ofre.

- Konflikten ikke omfattet af den danske terrorlovgivning. For mig at se er der ikke tvivl om, at konflikten mellem Tyrkiet og PKK opfylder samtlige kriterier for at blive betragtet som en væbnet konflikt. Og PKK opfylder kravene til at blive kvalificeret som en væbnet styrke i folkeretlig forstand. Hvis det ikke er tilfældet her, har jeg svært ved at se, hvornår der ellers skulle foreligge en sådan konflikt, lyder det fra Gert Dyrn.