Politiet, anklagemyndigheden og PET kan se frem til flere penge, hvis regeringens finanslovsudkast for 2017 bliver en realitet.

Til gengæld  bliver der skåret i alt 15 millioner kroner i tiltag, der skal sikre retssikkerheden - det vil sige i honorarer til beskikkede forsvarsadvokater, fri proces og hjælp til advokatbistand.

Vi risikerer en skævvridning, hvor det enkelte individ og retssikkerheden bliver taberne.
Kristian Mølgaard, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Det vækker bekymring hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

– På den ene side får politi og anklagemyndighed flere ressourser. Samtidig bliver forsvarernes vilkår forringet. Det skaber en skævvridning, hvor det enkelte individ og retssikkerheden bliver taberne. Især når der direkte bliver afsat flere penge til at skærpe straffene, siger beskikket advokat og formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard til Arbejderen.

Han mener, at det er i strid med retsstatens princip om "Equality of arms", der skal sikre, at begge sider har lige adgang til ressourcer i en sag, og at det kan gå ud over kvaliteten.

– Hvis der bliver skåret i advokathonoraret frygter vi, at det kan blive sværere at tiltrække dygtige advokater, der kan sikre de tiltaltes retssikkerhed. Risikoen er at kvaliteten den enkeltes retssikkerhed bliver forringet.

Det er ikke kun forsvarsadvokaterne, der bliver sparet på i finansloven. Der er også lagt op til at skære 16 millioner af Kriminalforsorgen.

Milliarder til ny overvågning

Til gengæld skal Politiets Efterretningstjeneste, PET, have hele 8,2 milliarder kroner at gøre godt med i 2017 – mod 5,7 milliarder kroner i 2015.

PET ønsker ikke at kommentere på, hvad de ekstra penge skal bruges til, hvis regeringen får flertal for sin finanslov.

Offentligheden fik dog kort før sommerferien et lille indblik i PET's investeringer de kommende år. I juni i år meldte justitsminister Søren Pind nemlig ud, at indsatsen mod "ekstremisme på nettet" skal styrkes.

Det betyder, at PET skal investere i ny teknologi, der blandt andet kan kortlægge spredningen af ekstremistisk materiale på sociale medier. Herudover skal der oprettes en særlig enhed hos PET, der systematisk skal indsamle og overvåge indhold på internettet. Målet er at lukke hjemmesider med ulovligt ekstremistisk indhold og indsamle bevismateriale til straffesager.

Selvom PET bliver boostet og udvidet, bliver der ikke afsat ekstra midler til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der skal kontrollere PET. Igen i år får tilsynet afsat 7,3 millioner kroner til at kigge PET over skulderen.

Hårdere straffe

Også det almindelige politi og anklagemyndigheden skal have flere penge. Regeringen vil afsætte 10,5 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden. Det er 200 millioner mere end sidste år. Pengene skal blandt andet gå til at føre den politiaftale ud i livet, som samtlige partier i Folketinget, minus Enhedslisten og Alternativet, indgik i november sidste år. Aftalen skal sikre ekstra betjente og styrke grænsekontrollen.

Samtidig har justitsministeren meldt ud, at han vil have hårdere straffe i sager om eksempelvis personfarlig kriminalitet og indbrud. Derfor vil regeringen afsætte 90 millioner kroner i perioden 2017-2020 til en "pulje til strafskærpelser". Pengene skal blandt andet gå til at styrke fængslerne, så de er klar til at justitsministerens strafskærpelser.

Lars Holmberg, som er lektor ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i forebyggelse, mener, at pengene ville være givet langt bedre ud til forebyggelse:

– Der er ingen grund til at tro, at skærpede straffe forebygger kriminalitet. Indbrudstyven ved godt, at han er i gang med at lave noget ulovligt, og der er en risiko for at blive taget. Han overvejer ikke, om han får et halvt eller et helt års fængsel.

– Pengene ville være langt bedre givet ud til forebyggelse. Det ved vi virker. I stedet for at lægge pengene når skaden er sket, bør der gøres meget mere for at sikre børns og unges trivsel og sikre god voksenkontakt i børnehaver og skoler, siger Lars Holmberg til Arbejderen. 

Sikkerhedspulje

Det er ikke kun på næste års finanslov, at politiet og efterretningsjenesten skal sikres flere penge.

Regeringen vil nemlig oprette en sikkerhedspulje frem mod 2020, der skal gå til "styrket national sikkerhed" - det vil sige politi, efterretningstjenester, anklagemyndighed og militær. Puljen skal styrke indsatsen over for terror, ungdomskriminalitet, strafskærpelser og antiradikalisering.

Puljen afsætter allerede 100 millioner kroner på 2017-finansloven og 500 millioner på finansloven for 2018. Herefter afsættes der hvert år 800 millioner ekstra kroner i puljen.