EU's såkaldte push-back aktioner i Middelhavet har ført til, at op mod 40.000 flygtninge er blevet udsat for drab, tortur og mishandling, slaveri, voldtægt og en lang række andre forbrydelser mod menneskeheden i flygtningelejre i Libyen.

Sådan lyder tiltalen mod EU i et 245 sider langt anklageskrift, som to juraeksperter netop har afleveret til Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Vi vil forsøge at stille EU's beslutningstagere til ansvar for at efterlade migranter i valget mellem en hurtig druknedød eller de grusomme lejre i Libyen.
Omer Shatz, advokat

EU sendte i perioden 2016 til 2018 tusindvis af flygtninge tilbage til det borgerkrigshærgede Libyen, der er et land i kaos. 

Her bliver flygtninge tilbageholdt i lejre, der drives af libysk militær. Forholdene i lejrene er tidligere blevet massivt kritiseret af blandt andre Amnesty International og Læger Uden Grænser. Organisationerne kræver, at flygtningene bliver evakueret fra lejrene til et sikkert sted.

Læger Uden Grænser lagde i april en video på sin hjemmeside, der viser nedskudte flygtninge i en lejr i Libyens hovedstad Tripoli.

Amnesty International har flere gange dokumenteret, hvordan flygtninge bliver udsat for drab, tortur og voldtægt i de berygtede detentionslejre i Libyen.

– Tusindvis af tilbageholdte migranter er fanget i Libyen. FN's flygtningeorganisation (UNHCR) og FN's migrationsorganisation (IOM) har opfordret EU til at trække sine masseudvisninger af flygtninge tilbage til det helvede i Libyen, de forsøger at undslippe, siger Omer Shatz til Arbejderen.

Han er advokat og underviser i jura på Sciences Po universitetet i Paris og blandt initiativtagerne til anklageskriftet mod EU.

– Vi vil forsøge at stille EU's beslutningstagere til ansvar for at efterlade migranter i valget mellem en hurtig druknedød eller de grusomme lejre i Libyen.

Det anslås, at der befinder sig mellem 700.000 og en million migranter og flygtninge i det borgerkrigsplagede land. UNHRC anslår, at omkring 6500 mennesker bliver tilbageholdt i de berygtede lejre.

Libyen er med sine 1770 kilometer lange kystlinje det afrikanske land med den længste kystlinje mod Middelhavet og EU.

Advokaterne har – i samarbejde med frivillige studerende – indsamlet en række vidneudsagn fra afrikanske flygtninge. Vidneudsagnene er vedlagt som bilag i anklageskriftet.

– Vores efterforskning kortlægger de systematiske og omfattende angreb, som civile har lidt under i Libyen i årevis. EU lader som om, der er tale om tragiske hændelser, men i virkeligheden er de et resultat af bevidste beslutninger truffet af EU og medlemsstaterne, siger Juan Branco, der har været med til at udarbejde anklageskriftet.

Han har tidligere arbejdet for Den Internationale Straffedomstol og i det franske udenrigsministerium som juridisk rådgiver.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) er i forvejen i gang med at undersøge forbrydelser mod menneskeheden i Libyen.

Domstolen vil nu gå i gang med at granske det lange anklageskrift fra de to juraeksperter, men har endnu ikke taget stilling til, om den vil indlede en sag mod EU, oplyser domstolen til Arbejderen.

EU i samarbejde med Libyen

EU-lederne satte i februar 2017 for alvor samarbejdet med Libyen i system og vedtog den såkaldte Malta-deklaration, der sikrer, at den libyske kystvagt overvåger havet ud for Libyen og forhindrer flygtninge i at forlade Libyens flygtningelejre.

EU har foreløbig investeret 1,5 milliarder kroner i avanceret overvågningsudstyr og kommunikationssystemer og i at uddanne den libyske kystvagt. Herudover har EU's medlemslande sendt krigsskibe og overvågningsfly til Middelhavet – og har dermed gjort det muligt for libysk militær at indfange tusindvis af mennesker, der forsøgte at flygte fra krig og de forfærdelige forhold i Libyen.

"EU's embedsfolk var fuldt ud klar over den måde, den libyske kystvagt behandlede flygtningene på – herunder at flygtningene risikerede at blive ulovligt tilbageholdt i fængselslignende detentionscentre, hvor mord, voldtægt og tortur var udbredt", skriver advokaterne blandt andet i deres anklageskrift mod EU.

"EU ønskede for enhver pris at bremse flygtningestrømmen fra Libyen. Derfor orkestrerede EU en tvangshjemsendelsespolitik til kz-lejr-lignende centre".

Samarbejdet mellem EU og Libyen ser ud til at fortsætte – og bliver optrappet – med EU's nye budget (fra 2021 til 2027). EU vil hæve sit Afrika-budget med 20 procent – til i alt 36 milliarder euro for blandt andet at forsøge at forhindre migranter og flygtninge i at krydse Middelhavet fra Afrika til Europa.

EU afviser beskyldningerne

EU-kommissionen ønsker ikke at kommentere de konkrete anklager mod EU. I stedet har EU-kommissionen sendt en generel reaktion på anklageskriftet til Arbejderen.

"Det er ikke EU's politik, der har skabt denne tragedie. Det er derimod menneskesmuglernes onde og farlige forretningsmodel, der udnytter menneskelig lidelse og sætter menneskers liv på spil. I stedet for at skyde skylden på hinanden er vi alle nødt til at samarbejde for at stoppe dette (…) EU vil fortsat gøre sit bedste for at forbedre migranternes forfærdelige situation i Libyen. EU's dialog med de libyske myndigheder fokuserer på respekt for migranters og flygtninges menneskerettigheder og presser på for alternativer til tilbageholdelser", skriver talsperson for EU-kommissionen, Natasha Bertaud, i en skriftlig kommentar til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: EU vil stoppe flygtninge fra Libyen

Danmark bakker op

Danmark er et af de mest aktive lande i EU, når det gælder om at sikre økonomisk støtte til Libyen og samarbejde med Libyen om at forhindre flygtninge i at nå Europa.

Libyen er et kerneland for EU i kampen for at stoppe de tusindvis af flygtninge, som flygter fra krige og konflikter i Afrika, Irak, Afghanistan, Syrien og fra sult, nød og fattigdom.

90 procent af de mennesker, der flygter fra Nordafrika til Europa, kommer via Libyen. Derfor betragter EU den libyske kystvagt som et vigtigt redskab i kampen mod flygtningene. 

Danmark var en aktiv spiller i EU's Operation Triton, der havde til formål at opspore flygtninge på Middelhavet.

>> LÆS OGSÅ: Danmark skal bevogte Fort Europa

Danmark sendte blandt andet et overvågningsfly til Italien for at overvåge Middelhavet for flygtninge. Og på Forsvarets hjemmeside kan du læse en beretning fra en dansk udsendt, der skulle tage billeder og fingeraftryk af flygtningene.

Og Danmark er blandt de fem største donorer til EU's "Trust Fund for Afrika", der støtter opbygningen af Libyens kystvagt. Danmark har foreløbig støttet fonden med 75 millioner kroner. der blandt andet går til at opgradere den libyske kystvagts "overvågningskapacitet" og til grænseforvaltning.

EU's "Trust Fund for Afrika" bliver kritiseret i Amnesty Internationals rapport Libya's dark web of collusion. Den dokumenterer, hvordan EU er ansvarlig for, at flygtninge og immigranter ikke kan flygte til Europa, men er fanget i Libyen.

Trods den omfattende dokumentation af mishandling af flygtninge i Libyen, støtter Danmark fortsat op om EU's overvågning af Middelhavet.

Den tidligere regering besluttede i efteråret 2018 at øge det danske Frontex-bidrag. Og den 1. juni blev to danske patruljebåde med soldater og politifolk indsat i den østlige del af Middelhavet. Det danske bidrag skal indsættes til og med januar 2021.

LÆS OGSÅ: Danmark opruster mod EU's flygtninge

EU's effektive grænsekontrol og udvisningspolitik til Libyen har en effekt. Samtidig med at antallet i flygtninge i verden er stigende – så falder antallet af flygtninge, der når til EU.

Sidste år krydsede 138.882 migranter og flygtninge Middelhavet til Europa. Det er et markant fald fra 172.301 i 2017. Og endnu færre end de mere end én million mennesker der kom til EU, da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, viser tal fra FN.

Det er især udviklingen i farvandet mellem Libyen og Italien, der har skåret i antallet af flygtninge i EU. I 2017 ankom 119.000 migranter og flygtninge til den italienske kyst. I 2018 faldt antallet til 23.371.