454.215 kroner!

Dette beløb står mejslet i store reklamer på togstationer, i aviser, i busser, reklamer på nettet...

Tallet er centralt i Venstres kampagne mod kontanthjælpen, som blev søsat denne uge.

Tallet er misvisende. Det efterlader et indtryk af, at kontanthjælpsmodtagere har relativt høje indkomster.
Lars Andersen

De 454.215 kroner er det beløb, som to voksne kontanthjælpsmodtagere med tre børn får hvert år i kontanthjælp, boligsikring, tilskud til dagtilbud og børne- og ungeydelser.

Og det er for meget, mener Venstre. Det skal nemlig kunne betale sig at arbejde:

- Det siger sig selv, at hvis gevinsten ved at arbejde ikke er særligt stor, bliver det sværere at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Derfor mener vi, der skal være et loft over, hvor meget man maksimalt kan modtage på offentlig forsørgelse, så gevinsten ved at tage et arbejde bliver større, siger Venstres politiske ordfører Inger Støjberg om kampagnen.

Hun vil ikke sætte tal på, hvor meget - eller lidt - kontanthjælpen i stedet skal være. Hun henviser til, at Venstre er i fuld gang med at udarbejde et forslag til et "nyt og moderne" kontanthjælpsloft. 

Venstres ide om et loft over kontanthjælpen får støtte fra Dansk Folkeparti.

Loft findes allerede

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan ikke forstå Venstres og Dansk Folkepartis krav om et loft:

- Der findes jo allerede i dag et loft over, hvor meget du kan få i kontanthjælp. Satserne for kontanthjælp er meget klare: En kontanthjælpsmodtager i Danmark kan modtage omkring 130.000 kroner om året - og omkring 170.000 kroner om året før skat, hvis man har børn. Ikke mere, understreger Lars Andersen.

Han kan heller ikke se, hvordan kontanthjælpsloft og mindre sociale ydelser skal kunne få flere i arbejde, sådan som Venstre antyder i sin kampagne.

-  Under VK-regeringen gjorde vi os erfaringer med et kontanthjælpsloft. Dengang nåede både Beskæftigelsesministeriet og Socialforskningsningsinstituttet frem til, at kontanthjælpsloftet ikke fik flere i job. Den eneste effekt, kontanthjælpsloftet havde, var, at flere børnefamilier kom til at leve i fattigdom.

Misvisende og oppustet

Lars Andersen mener, at Venstres tal er misvisende og kunstigt pustet op.

- Det er en usmagelig måde at føre kampagne på. Tallet er misvisende. Det efterlader et indtryk af, at kontanthjælpsmodtagere har relativt høje indkomster. De ydelser, som Venstre regner med, har intet at gøre med, om man er på kontanthjælp eller ej. De udbetales, hvis din indkomst er lav, og du har børn. Derfor er det manipulerende, når det fremstilles som om, kontanthjælpsmodtagere forgyldes, siger Lars Andersen til Arbejderen.

Han er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen vil være af at fjerne tilskuddene.

- Konsekvensen af at fjerne de her tilskud er, at de fattige risikerer at skulle flytte i mindre boliger, hvor der måske ikke er plads til, at børnene kan få hver deres værelse. Eller de må tage deres børn ud af daginstitutionerne, fordi de ikke har råd til at betale de dyre regninger. Det er i hvertfald ikke godt for børns udvikling.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i 2013 kun var cirka 650 ægtepar med tre børn, hvor begge voksne modtog kontanthjælp.