Danmarks retsforbehold drejer sig om meget andet end Europol. Det omfatter blandt andet også EU-direktiver, som dansk fagbevægelse advarer om, vil føre til øget social dumping på de danske arbejdspladser. 

Blandt dem er koncernarbejderdirektivet og sæsonarbejderdirektivet. De træder begge i kraft i efteråret 2016. Men så længe vi har retsforbeholdet, kommer de ikke til at gælde i Danmark.

Vi ved jo, at der blandt disse partier er et stærkt ønske om at "bringe Danmark ind i kernen af EU".
Finn Sørensen, Enhedslisten

Hvis det bliver et ja til at afskaffe retsforbeholdet den 3. december, vil danske arbejdere kun være sikret mod disse direktiver, hvis et flertal i Folketinget skulle ønske det. Og det er langt fra sikkert, understreger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

- Det, vi stemmer om den 3. december, er jo at afskaffe befolkningens retsforbehold fuldstændigt, og overlade det til et tilfældigt flertal i Folketinget, hvornår og i hvilket omfang Danmark skal underlægges det omfattende EU-lovkompleks, som Lissabon-traktaten har åbnet op for på retlige og indre anliggender, siger Finn Sørensen til Arbejderen.

Ifølge en politisk aftale mellem Folketingets EU-partier - Venstre, Konservative Socialdemokraterne, Radikale og SF - er opgivelsen af retsforbeholdet på flygtninge- og indvandrerspørgsmålet fredet i hvert fald indtil næste folketingsvalg. Det gælder dermed også koncernarbejderdirektivet og sæsonarbejderdirektivet.

- Men det er en politisk aftale, og politiske aftaler kan opsiges når som helst i forbindelse med et folketingsvalg. Og vi ved jo, at der blandt disse partier er et stærkt ønske om at "bringe Danmark ind i kernen af EU", siger Finn Sørensen.

Et arbejdsgiver-ønske

Koncernarbejderdirektivet tillader multinationale selskaber at flytte frit rundt på ansatte ledere, fagspecialister og studerende, der er importeret fra lande udenfor EU, hvis de først har fået lovligt ophold i et EU-land. I så fald gælder reglerne i udstationeringsdirektivet.

Arbejdsgiverorganisationerne DA, DI og Dansk Erhverv har pointeret overfor regeringen, at de meget gerne ser det danske retsforbehold fjernet for dette direktiv.

Det er til gengæld ikke fagbevægelsens kop te. Dengang direktivforslaget blev fremsat, blinkede advarselslamperne hos LO, selv om EU-kommissionen hævdede, at hensigten med direktivet netop var at sikre "respekt for arbejdstagernes rettigheder".

"Desværre følger det af forslaget, at formålet i stedet er at skaffe billig arbejdskraft  på grundlag af en anvendelse af det udstationeringsdirektiv, der efter en række  EU-domme giver en helt utilfredsstillende beskyttelse af arbejdstagerne," skrev LO i sit høringssvar.

Kasper Ernest, chef for Dansk Erhvervs EU & International Afdeling, mener ikke, at koncernarbejderdirektivet åbner for misbrug. Han havde gerne set, at direktivet var med i de 22 EU-love, som EU-partierne vil afskaffe forbeholdet for, hvis det bliver et ja den 3. december.

- Det er ærgerligt, at de tog det ud af pakken. Men det er en politisk beslutning, der er truffet. Den sag er lukket politisk, og det respekterer vi selvfølgelig. Vi har derfor ingen planer om på nuværende tidspunkt at forsøge at få den beslutning ændret, siger Kasper Ernest til Arbejderen.

Den "pakke" Kasper Ernest henviser til, er de 22 EU-love, hvor partierne bag aftalen om afskaffelsen af retsforbeholdet allerede har meldt ud, at de vil afskaffe forbeholdet. Omvendt har partierne kun sagt foreløbig nej til at afskaffe retsforbeholdet for ti EU-love - og her er koncernarbejderdirektivet ikke blandt.

Løntrykker-direktiv på lur

Sæsonarbejderdirektivet er også blandt de EU-love, som er omfattet af retsforbeholdet. Heller ikke dette direktiv er på EU-partiernes "negativliste".

Sæsonarbejderdirektivet træder ligesom koncernarbejderdirektivet i kraft i efteråret 2016. Det rummer færre rettigheder for importeret arbejdskraft fra lande udenfor EU. I begrundelserne for direktivet hedder det, at der vil blive brug for en omfattende import af denne arbejdskraft, fordi arbejderne i EU "ikke finder sæsonarbejde attraktivt".

Netop dén begrundelse understreger, at direktivet "derfor kan ses som en måde at skaffe billig arbejdskraft på til de erhverv, som ikke har formået at følge med tiden, når det gælder løn- og arbejdsvilkår," skrev BAT-kartellets formand Gunde Odgaard i sit høringssvar til direktivforslaget i 2010.

Han medgav dengang, at direktivet var omfattet af det danske retsforbehold, men tilføjede:

"Det er imidlertid en stakket frist, for der er vel ingen, der et sekund tvivler på, at det retlige forbehold med tiden vil forsvinde."