Aftalen mellem regeringen og regionerne om sygehusenes økonomi i 2016 skaber dyb bekymring og frustration blandt de ansatte på landets hospitalsafdelinger. 

Der er afsat en milliard kroner ekstra til ny medicin og øget aktivitet på sygehusene næste år. Men det er langt fra nok og betyder, at en stor del af de planlagte fyringer bliver gennemført, siger repræsentanter fra de ansatte.

De ansatte er pressede til det yderste. Folk kan ikke holde til mere.
Jenny Heinrichs, personalerepræsentant

- Jeg er overbevist om, at nedskæringerne bliver gennemført og måske bliver det endda endnu værre, siger Anja Laursen, der er næstformand i hovedsamarbejdsudvalget i Region Midtjylland. Regionen skal spare 699 millioner kroner frem til 2019 og planlægger at beskære antallet af ansatte med næsten 800. 

Anja Laursen er skuffet over, at aftalen ikke indfrier de ansattes ønske om at adskille medicinbudgettet fra det almindelige driftsbudget. Når det hele går på samme budget, betyder det, at hver gang udgifterne til medicin stiger, skal der skæres i antallet af ansatte.

Løfte om flere penge

Også i Region Sjælland er der planlagt fyringer. Omkring 350 job skal nedlægges. 

- Vi skal ud at afskedige, ellers hænger det ikke sammen med den her aftale. Den dækker ikke, det vi blev lovet i valgkampen, eller det der er behov for. Jeg er bange for, at det går ud over service og patientsikkerhed, siger Jenny Heinrichs, næstformand i hovedsamarbejdsudvalget i Region Sjælland. 

Hun understreger, at den ekstra milliard ikke engang er nok til at dække de stigende medicinudgifter. 

Ud over den ene nye milliard i aftalen er det tidligere besluttet at give en halv milliard kroner i 2016  til kræftbehandling, kronisk syge og psykiatrien. 

Det er et godt stykke fra de ekstra to milliarder, regionerne krævede for blot at kunne betale de stigende medicinudgifter og klare det stigende antal patienter. Men regeringen lover, at flere penge til sundhedsområdet vil være et centralt element i finanslovsforhandlingerne. 

Det løfte tilfredsstiller ikke de ansatte.

- Det er helt urimeligt. Nu skal sygehusene lægge budget ud fra aftalen her, og så skal vi måske til at åbne budgetterne igen, når finansloven er vedtaget. Det skaber frustration og usikkerhed blandt de ansatte, siger Lone Rasmussen, næstformand i hovedsamarbejdsudvalget i Region Syddanmark. 

Anja Laursen tror slet ikke på, at der kommer flere penge til sygehusene i finansloven. 

Effektiviseringer og udlicitering

Udover de aktuelle nedskæringer kræver regeringen, at alle sygehuse gennemfører effektiviseringer på to procent til næste år. I mere end otte år har der været et årligt krav om effektiviseringer på sygehusene. 72 ansatte løser i dag de samme opgaver som 100 ansatte løste i 2010, viser undersøgelser fra Sundhedskartellet baseret på data fra Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet.

- De ansatte er pressede til det yderste. Vi har i så mange år været pisket til at finde nye effektiviseringer. Folk kan ikke holde til det mere. Mange går ned med stress og mismodet breder sig, siger Jenny Heinrichs fra Region Sydsjælland. 

Her er indført et modificeret ansættelsesstop, som betyder, at der som udgangspunkt ikke er vikarer ved sygdom og barsel, og at der ikke kommer en erstatning, når en ansat siger op. 

Som et led i aftalen kræver regeringen også, at regionerne har mere fokus på at gennemføre udliciteringer. Det overvejes at indføre måltal for, hvor stor en del af opgaverne, der skal i udbud.

- De forsøg, der har været gjort med konkurrenceudsættelse indtil nu, har ikke været en udpræget succes. Som oftest er det en dyrere løsning som giver en dårligere kvalitet, siger Lone Rasmussen fra Region Syddanmark.

Op til økonomiforhandlingerne sendte de ansattes repræsentanter i alle fem regioner et åbent brev til alle politikere i Folketinget med advarsel om at gennemføre en aftale uden tilstrækkeligt med penge. Nu vil de mødes for at diskutere yderligere initiativet for at skabe opmærksomhed om de massive problemer på sygehusene.