16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aftale presser sygehusansatte

Skal løbe hurtigere

Aftale presser sygehusansatte

Den økonomiske aftale mellem regeringen og regionerne betyder flere nedskæringer og mere arbejdspres til næste år.

De ansatte på sygehusene har udsigt til fyringer og effektiviseringer.
FOTO: Martin Mounzer
1 af 1

Nedskæringerne på landets sygehus bliver ikke helt så store som frygtet. I aftalen mellem regeringen og regionerne om næste års økonomi er der 475 millioner kroner ekstra til sygehusene i 2015. Derudover forventer parterne at der kan hentes yderligere 500 millioner kroner ved at spare på medicinen. 

Regionerne mangler 1,75 milliarder for at få budgetterne til at hænge sammen. 

De ansatte har brug for investeringer, ikke en boksehandske i tuden.
Bodil Otto, HK Kommunal

- Så det ser umiddelbart ud til, at regionerne ikke får tilstrækkelig udvidelse af budgetterne til at kunne imødegå personalets frygt for nye afskedigelser i 2015, siger Karen Stæhr, formand for de social- og sundhedsansatte i FOA. 

Aftalen betyder, at de ansatte på sygehusene skal øge aktiviteten med to procent til næste år gennem øget produktivitet.

Det bekymrer Bodil Otto, formand for HK Kommunal. Hun frygter flere fyringer og øget stress hos de tilbageblevne. 

- I forvejen løber personalet rigtig stærkt, men der er altså en grænse. Vores sygehuse og det hårdt arbejdende personale har brug for investeringer, ikke en boksehandske i tuden, siger Bodil Otto.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2014 - 15:57   04. jun. 2014 - 16:20

Budget 2015

ur@arbejderen.dk
Regionsaftalen
  • Der tilføres 475 ekstra kroner til sygehusene og forventes besparelser på medicin på en halv million. Det er ikke nok til at opveje de 1,75 milliarder, regionerne mangler på næste års budget.
  • Sygehusene skal øge aktiviteten med to procent næste år og og forbedre produktiviteten med to procent. 
  • Der er ingen nye penge til psykiatrien i aftalen. 

Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2015