07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aktivister gør klar til at presse politikere

Folketinget skal tage stilling til handelsaftale

Aktivister gør klar til at presse politikere

Stop TTIP-netværket går nu i offensiven, og kræver svar fra politikerne om deres holdning til aftalen. I Danmark afholdes to konferencer og en canadisk aktivist kommer på besøg.

FOTO: Michael Loewa/Greenpeace
1 af 1

Bevægelsen mod den såkaldte TTIP-handelsaftale mellem EU og USA gør klar til at lægge maksimalt pres på de danske og europæiske politikere.

Det handler om mere end toldsatser og kvoter. Det handler om spillereglerne for erhvervslivet - fra fødevarestandarder til sociale rettigheder.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

Det sker efter at EU-kommissionen - efter massivt folkeligt pres - har givet Folketinget og de andre parlamenter i EU-landene lov til at tage stilling til en anden handelsaftale, den såkaldte CETA-handelsaftale mellem EU og Canada.

Der har ellers længe været tvivl om, hvorvidt medlemslandenes parlamenter ville få lov til at tage stilling til CETA-handelsaftalen, fordi handel ifølge EU-kommissionen udelukkende er et EU-anliggende.

Kampen optrappes

Men nu får de nationale parlamenter mulighed for at sige ja eller nej til aftalen. Det vækker glæde hos de danske aktivister, der er imod de to handelsaftaler.

– Det er helt afgørende, at Folketinget tager stilling til handelsaftaler. Kun på den måde kan vi sikre en reel demokratisk debat, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

Han er researcher i Corporate Europe Observatory (CEO), der holder et vågent øje med de store firmaers magt i EU. 

– Hvis CETA triller igennem, vil det bane vejen for TTIP. I store træk er CETA og TTIP skåret over samme læst. Eksempelvis rummer CETA også de berygtede særdomstole, der gør det muligt for store virksomheder at lægge sag an mod staten, hvis den tager beslutninger, der truer firmaernes investeringer.

– Kommer det igennem i en aftale med Canada, vil det være sværere at forhindre TTIP - og i øvrigt vil mange amerikanske virksomheder kunne bruge særdomstolene, hvis de er etableret i Canada, advarer Kenneth Haar.

Han er aktiv i det danske TTIP-netværk, der består af en række miljø- og ulandsorganisationer og fagforeninger, der er imod TTIP-handelsaftalen. Netværket har inviteret den canadiske aktivist, Maude Barlowe til Danmark til september. Herudover er en pjece på vej om konsekvenserne af CETA. Og den 7. september afholder netværket en konference om TTIP og CETA og demokratiet.

Kenneth Haar er også blandt talerne på den konference, som Folkebevægelsen mod EU afholder sammen med 3F Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) og Afrika Kontakt den 25. august på Christiansborg om handelsaftalerne TTIP, TiSA og CETA.

Kenneth Haar understreger, at TTIP og CETA ikke "bare" er handelsaftaler - der er meget mere på spil.

– Det handler om mere end toldsatser og kvoter. Det handler om spillereglerne for erhvervslivet – fra fødevarestandarder til sociale rettigheder – og aftalerne har en klar stødretning: Der skal være mindre plads til demokrati, og mere plads til virksomhedernes direkte eller indirekte indflydelse på de politiske beslutninger.

15.000 har skrevet til politikere

Ikke kun i Danmark bliver kampen mod de to frihandelsaftaler nu boostet.

Aktivister fra hele Europa går nu i offensiven for at få politikerne i EU-parlamentet, der skal stemme om aftalen senere i år, og i de nationale parlamenter til at svare på, hvad deres holdning er til CETA-aftalen. 15.000 borgere i EU har allerede skrevet til deres nationale politikere. Herudover har Stop TTIP-netværket udarbejdet en hjemmeside, hvor politikerne kan svare på 15 spørgsmål om deres holdning til CETA. Også danske politikere har svaret.

>> Du kan læse spørgsmål og svar her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2016 - 10:00   18. aug. 2016 - 10:10

Indland

ml@arbejderen.dk
Fakta om TTIP

Siden juli 2013 har EU-kommissionen og embedsfolk fra USA forhandlet om en handelsaftale mellem de to økonomiske supermagter.

Aftalen vil blandt andet:

  • Give amerikanske firmaer ret til at sagsøge nationalstater for lokal lovgivning, der mindsker firmaernes overskud.
  • Hvis investorernes særdomstol (ISDS) bliver en del af handelsaftalen kan mere end 47.000 amerikanske firmaer bruge domstolen til at gå til angreb på demokratisk valgte regeringers lovgivning.
  • Andre handelsaftaler har en lignende særdomstol. Derfor har lande verden over allerede gjort erfaringer med den slags beskyttelse af udenlandske investorer.
  • Sagerne behandles bag lukkede døre af særlige erhvervsadvokater. De fleste afgørelser hemmeligholdes.
  • Det var oprindelig planen, at TTIP skulle vedtages i 2015. Men der forhandles fortsat om aftalen.
  • Læs alle Arbejderens artikler om TTIP her.