21 Greenpeace-aktivister krydsede idag hegnet til boregrunden i Dybvad, hvor energiselskabet Total vil begynde Danmarks første prøveboring efter skifergas.
Aktivisternes fredelige protest slutter sig til de mange lokale demonstrationer og blokader, der har sat Dybvad og skifergassen på det miljøpolitiske Danmarkskort
Greenpeace
Fire aktivister klatrede til tops i Totals boretårn for at bremse de sidste trin i opsætningen og protestere mod prøveboringen efter skifergas. Andre lænkede sig fast til indgangen til boregrunden.
Da aktivisterne var kommet til tops, hejste de et banner med teksten "Stop Fracking", der er navnet på den omstridte metode, der anvendes til at udvinde skifergas.
- Aktivisterne har planer om at blive længe, og deres fredelige protest slutter sig til de mange lokale demonstrationer og blokader, der har sat Dybvad og skifergassen på det miljøpolitiske Danmarkskort, skrev Greenpeace i pressemeddelelsen.
Flere af de lokale skifergas-aktivister var også til stede for at bakke op om aktionen.
Det franske energiselskab Total har fået licens til at bore efter skifergas i 12 procent af Danmark. Netop i disse dage er Total igang med at opstille sit boretårn, så selskabet kan komme igang med sin efterforskning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278