Den 18. november 1936 blev Allan Christiansen født ind i en politisk bevidst københavnsk arbejderfamilie. Han har livet igennem og på mange forskellige fronter arbejdet for, at tilværelsen for os almindelige mennesker skal blive rigere og mere retfærdig, både økonomisk, men bestemt også kulturelt.
Adskillige danskere har i selskab med Allan haft lejlighed til at besøge Spanien.
Som meget ung blev Allan medlem af DKU. Herefter blev det til næsten 40 års medlemskab af DKP. Sideløbende og efter har Allan lagt sit arbejde i mange forskellige organisationer: Studenterorganisationen Clarté i 70'erne, fredsbevægelsen og Afghanistanforeningen op gennem 80’erne, hvor han en årrække også var redaktør på AB-Weekend og medarbejder ved Folkets Radio.
Mange politiske temaer – Pariserkommunen, alverdens revolutionære forfatterskaber, Joe Hill, Brechts teater, Den spanske Borgerkrig med mere – er i årenes løb på Allans initiativ og ofte i et eksemplarisk samarbejde med Røde Horn blevet til velbesøgte kulturarrangementer.
De seneste 20 år har formandsposten for og arbejdet i relation til foreningen ”Venner af De Internationale Brigader, Spanien 1936 – 1939” været det primære, dog med sideløbere som medstifter af Antifascistisk Forum og bestyrelsesarbejde og formandspost for FIR.
Adskillige danskere har i selskab med Allan haft lejlighed til at besøge Spanien i forbindelse med markeringerne af 60-året, 70-året og senest 80-året for oprettelsen af De Internationale Brigader eller på ture gennem Spanien i de danske frivilliges fodspor.
Den spanske borgerkrig er historie, men den peger også fremad. Den har lært os, at kampen mod fascismen er uomtvistelig og bydende nødvendig, og at den skal vindes gennem et stærkt og internationalt samarbejde.
Ikke kun Spanien har stået på listen over de seneste års grupperejsemål. London i Karl Marx’s fodspor, Antifascistisk Havnefestival i Hamborg, Paris med ”Kommunen” som overskrift, og så vidt vides ligger endnu en tur i støbeskeen.
Tillykke med dagen og fortsat god kamp.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278