Folketinget skal ophæve ghettoloven og afskaffe de lister, der stempler almene boligområder som ghettoer. Sådan lyder kravene i det borgerforslag, som bevægelsen Almen Modstand netop har søsat.
Vi har fået et nyt flertal i Folketinget. Derfor giver det kun mening, at de skal tage stilling til loven igen.
Fatma Tounsi, Almen Modstand
– Det er to år siden, at loven blev vedtaget. Vi kan se, den har katastrofale konsekvenser for beboere og for den almene boligsektor. Vi har fået et nyt flertal i Folketinget. Derfor giver det kun mening, at de skal tage stilling til loven igen, siger Fatma Tounsi fra Almen Modstand i København til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Lovgivningen giver staten mulighed for at angribe nogle meget grundlæggende borgerrettigheder. Vi kan allerede se, at det har resulteret i, at folk bliver ekskluderet fra mange almene boligområder på basis af deres indkomst, beskæftigelse eller uddannelse. Det er farligt, og det vil resultere i mere ulighed på boligmarkedet, som allerede er meget skævt.
Diskriminerende lov
Det er beboere i almene boliger i København, Aarhus, Odense, Helsingør og Slagelse, der har taget initiativ til borgerforslaget.
"Loven diskriminerer beboere i almene boliger på baggrund af deres naboers uddannelsesniveau, deres naboers tilknytning til arbejdsmarkedet, deres naboers etnicitet og hvis deres naboer har en lav indkomst. Altså bidrager lovgivningen til forskelsbehandling og diskrimination. Borgernes lige rettigheder skal bevares, også når deres hjem er i almene boliger", skriver forslagsstillerne blandt andet om deres forslag.
Hvis det lykkes for beboerne at få 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af 180 dage, skal Folketinget behandle deres forslag som et beslutningsforslag i Folketinget. Politikerne får dermed endnu en chance for at afskaffe den ghettolovgivning, som blandt andre FN har kaldt diskriminerende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278