Beboerne i de almene boligselskaber begynder nu at organisere sig for at protestere mod den ghettoaftale, som regeringen har aftalt med S, SF og DF.
Målet er at mobilisere beboerne i de almene boliger overalt i landet mod ghettoaftalen.
Fatma Tounsi, Retfærdig Boligpolitik
Foreløbig har mere end 500 beboere har tilsluttet sig initiativet Retfærdig Boligpolitik, der har oprettet Facebook-gruppen Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet.
Planlægger protester i dag
Torsdag i sidste uge var der indkaldt til stormøde i København, hvor omkring 30 beboere fra almene boligselskaber i Høje Taastrup, Lundtoftegade, Tingbjerg, Mjølnerparken, Grønne Trekant, Nordvest og Brønshøj deltog.
– Første skridt er at oplyse om ghettoaftalen. Aftalen er et angreb på beboerdemokratiet og hele den almene boligsektor, fordi den lægger op til at privatisere store dele af boligerne. Vi skal have udarbejdet materiale, som vi kan sprede lokalt, fortæller Fatma Tounsi, der er med i den nyvalgte koordinationsgruppe, til Arbejderen.
– Målet er at mobilisere beboerne i de almene boliger overalt i landet mod ghettoaftalen. Vi arbejder henimod et landsdækkende stormøde til juni og håber, at folk vil organisere sig lokalt, så vi kan få protesterne bredt ud.
Initiativgruppen har kontakt til beboere i Odense, Kolding og Aarhus, der også vil være aktive mod aftalen.
Kan godt forstå beboerne
De kommende uger holder en række almene boligselskaber repræsentantskabsmøder. Og ghettoaftalen vil blive en vigtig del af debatten, lyder meldingen fra de boligselskaber, Arbejderen har talt med.
– Aftalen sætter beboerdemokratiet under pres, siger Keld Laursen, som godt kan forstå, at beboerne organiserer sig.
Han er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, der administrerer tre boligafdelinger (Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven) på regeringens såkaldte ghettoliste.
– Politikerne fjerner beslutningskompetencen fra det lokale afdelingsbestyrelse. Man fjerner grundlaget for det lokale demokrati, fordi man fjerner muligheden for, at de lokale beboere kan træffe vigtige beslutninger om eksempelvis udviklingsplanen. Det er den plan, der træffer vigtige beslutninger om eksempelvis nedrivning og renovering og viser vejen frem, når det gælder udviklingen af området og projekter, der skal skabe beskæftigelse, uddannelse, integration og sociale tiltag,
– Beboerdemokratiet skaber ejerskab og legitimitet til beslutningerne om fremtiden for det område, vi bor i og er en del af. Derfor skal den slags vigtige beslutninger ikke bare tages henover hovedet på beboerne af en kommune eller en minister, mener Keld Laursen.
Vi er i gang
Også i Svendborg er beboerne bekymrede.
– Alle bør have den samme adgang til gode og billige boliger. Det er uretfærdigt, at ghettoaftalen lægger op til, at folk på eksempelvis kontanthjælp, sygedagpenge og integrationsydelse – nogle af de mennesker, der har det sværest i vores samfund – ikke skal adgang til de samme billige boliger, som alle andre har adgang til, siger Anne Jørgensen, SAB Svendborgs formand for organisationsbestyrelsen, til Arbejderen.
– Politikerne vil gerne blande beboersammensætningen og gøre op med "parallelsamfund". Men ude i boligforeningerne er vi faktisk i fuld gang med at føres vores boligsociale planer ud i livet. Det er et langt og sejt træk. Men det virker, lyder det fra Svendborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278