Udlændingestyrelsen må trække sin rapport om forholdene i Eritrea tilbage og tage et møde med den professor, der har trukket sit navn fra rapporten. Det mener Amnesty International, skriver DR.
Du kan være 100 procent sikker på, at de fleste af flygtningene fra Eritrea ville være i fare, hvis de vendte tilbage.
Gaim Kibreab
Rapporten konkluderer - på baggrund af udtalelser fra professor Gaim Kibreab - at asylansøgere med et såkaldt angrebrev, som betaler en ekstra skat på to procent, frit kan rejse hjem, selvom de er deserteret fra hæren.
Men det er ikke rigtigt, fastslår professoren.
- De fleste bliver fænglset. Du kan være 100 procent sikker på, at de fleste af flygtningene fra Eritrea ville være i fare, hvis de vendte tilbage. Langt de fleste vil formentlig blive fængslet, siger han til DR.
Rapporten er udarbejdet af Udlændingestyrelsen og vurderer grundlaget for asyl til flygtninge fra Eritrea. Styrelsen sendte tidligere på året en såkaldt "fact finding mission" afsted for at vurdere, hvor stabil situationen i Eritrea er, og om nogle af de asylansøgerne kunne vende hjem, som har søgt asyl i Danmark.
Da Udlændingestyrelsen offentliggjorde rapporten i sidste uge, blev den rost af justitsminister Mette Frederiksen (S).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278