24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Amnesty kræver fange for domstol

Amnesty kræver fange for domstol

En afghansk fange er tilbageholdt uden dom af de danske styrker. Amnesty kræver, at han bliver stillet for en dommer.

De danske styrker i Afghanistan har i fem måneder holdt en afghansk mand fanget - uden at han er blevet stillet for en dommer. Det er i strid med menneskerettighederne, mener Amnesty.
FOTO: HOK
1 af 1

En mistænkt afghansk mand har i fem måneder siddet fanget hos de danske styrker i Afghanistan uden at være blevet stillet for en dommer. Fangen er mistænkt for at have konstrueret bomber og udlagt vejsidebomber. Den langvarige tilbageholdelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der giver enhver ret til at blive stillet for en dommer, mener Amnesty.

- Enhver har ret til dommer uden unødigt ophold. Det er forståeligt nok, at de ikke kan nå det indenfor 24 timer i et land som Afghanistan, men der må på ingen måde gå månedsvis, siger juridisk konsulent i Amnesty, Claus Juul.

Amnesty foreslår, at Danmark gennemfører en straffesag i Camp Bastion. Sagen skal dømmes af afghanske dommere under dansk tilsyn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. maj. 2013 - 10:48   09. maj. 2013 - 11:00

afghanistan-krig

ml@arbejderen.dk