De ansatte på sygehusene skal næste år løse en række nye opgaver uden at få flere penge til det. 

Det ligger fast efter, at regeringen og regionerne torsdag blev enige om en aftale for næste års økonomi.

Der bliver åbnet for øget brug af privathospitaler og udlicitering. 

– Det er svært at se, hvordan vores medarbejdere skal kunne nå det hele i det kommende år, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. 

Gennem mere end 10 år har de ansatte på sygehusene hvert år skulle øge deres aktiviteter med to procent. Dansk Sygeplejeråd har beregnet, at det svarer til at 72 sygeplejersker i dag løser de samme opgaver som 100 sygeplejersker gjorde i 2001.

Effektiviseringskravet på to procent fortsætter i 2017. Oprindelig havde regeringen krævet endnu større effektiviseringer.

– Regeringen havde lagt op til, at der skulle være færre ressourcer til sundhed næste år. Nu får vi rundt regnet det samme, som vi har haft i år, siger Bent Hansen.

De eneste nye penge i aftalen til sundhedsområdet er 200 millioner kroner. Dertil kommer 300 millioner kroner, der er besluttet gennem tidligere aftaler.

Men udgifterne alene til kræftområdet vil i 2017 stige med omkring 600 millioner kroner, oplyser Danske Regioner.

– Det er en helt igennem uacceptabel aftale, som vil forringe sundhedssystemet markant. Jeg frygter for de ansattes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed, siger Susanne Langer, Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse.

Enhedslisten og SF siger som de eneste partier i bestyrelsen nej til aftalen.

Med aftalen bliver der åbnet for øget brug af privathospitaler og udlicitering. Alle patienter får krav på en udredning indenfor en måned, uanset hvor alvorlig deres lidelse er. Kan det offentlige ikke leve op til det krav, har patienten ret til at komme på et privathospital, hvor det offentlige betaler regningen. 

Derudover lægger regeringen op til, at flere sygehusopgaver skal sendes i udbud. Efter sommerferien vil regeringen fremlægge en plan for, hvordan det kan ske.