Den højreekstreme organisation Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) floppede i lørdags, da de forsøgte at demonstrere i København.
Antifascistisk Aktion (AFA) havde indkaldt til larmedemonstration. 500 antifascister tog imod invitationen, og overdøvede SIAD’s demonstration.
SIAD-demonstrationen var annonceret til at vare halvanden time og samle 50-100 deltagere, skrev de i deres politianmeldelse. Begge dele blev dog halveret. Demonstrationen samlede 25 personer og varede tre kvarter.
Lidt i tolv, mere end en halv time før demonstrationen skulle slutte, blev demonstrationens leder eskorteret væk i bil af sine to bodyguards, mens gruppen af unge fascister blev eskorteret til sine biler af politiet.
SIAD-demonstrationen parole var "I dag er vi alle jøder". Men mindst to af de 25 deltagere har tidligere lejlighed deltaget i en Blood & Honour-koncert. Blood & Honour er et militant nazistisk netværk, der har en ekstremt aggressiv retorik overfor netop jøder. Flere andre har igennem enten politisk eller fodbold haft tæt kontakt med organiserede antisemitter.
Den antifascistiske demonstration fortsatte over Søtorvet til Blågårds Plads. Her blev den opløst.
- Det var en kæmpe succes. Selvom historierne om jødehad på Nørrebro var en oplagt mobiliseringsmulighed for SIAD, så blev demonstrationen en komplet fiasko. Dagen viste, at de ikke har opbakning til bruge Nørrebros jøder som slagtræ mod bydelens muslimer. Vi fik sat en tyk streg under, at København ikke ser stiltiende til, når racister mobiliserer i vores by, siger Anja fra AFA efter demonstrationen på AFA's hjemmeside projektantifa.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278