Antiracistisk Netværk i Aarhus står på listen, men Danskernes Parti gør ikke.

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvorfor nogle organisationer bliver defineret som ekstreme og anti-demokratiske – mens andre ikke gør i den rapport om ekstremisme, som Det Nationale Forskningscenter SFI offentliggjorde tirsdag

Vi samarbejder med fagbevægelsen om en bred, ikke-voldelig modstand mod racisme og nazisme.  
Asbjørn Nielsen

Rapporten er bestilt af Social- og Integrationsministeriet og skal danne grundlag for regeringens kommende handleplan mod radikalisering.

Ifølge SFI er et ekstremistisk miljø kendetegnet ved, at der er holdninger, som kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance samt en villighed til at gå udenom demokratiske procedurer for at gøre deres holdninger gældende.

Da SFI udgav sin delrapport om ekstremisme i september sidste år, blev nationalistiske Danskernes Parti defineret som antidemokratisk. Nu er den endelige rapport udkommet, og her er Danskernes Parti fjernet fra oversigten over antidemokrater og ekstremister.

Danskernes Parti: Vi er demokrater

Hos Danskernes Parti vækker det jubel, at man ikke er på listen over ekstremister.

Partiet linker til SFI's rapport på sin hjemmeside, og formand Daniel Carlsen giver rapporten følgende ord med på vejen:

- Jeg er tilfreds med, at vi nu ikke længere betegnes som antidemokrater, mens de notorisk kriminelle venstreekstremister fra Redox og Antifascistisk Aktion med rette kaldes ekstremister, siger Daniel Carlsen.

- Vi er et politisk parti, der stiller op til valg, har fået støtte fra 6000 vælgere og i det hele taget arbejder fuldt ud lovligt med informationsspredning som alle mulige andre partier. Vi er demokrater, det står i vort partiprogram og fremgår af, at vi inviterer meningsmodstandere til debat, både venstreorienterede og muslimer.

Til gengæld må Antiracistisk Netværk i Aarhus (ARN), som består af en række venstrefløjspartier, organisationer og enkeltpersoner, se sig stemplet i rapporten som ekstremistisk.

- Jeg kan slet ikke se, hvad ARN har at gøre på en liste over ekstreme organisationer. Vi samarbejder med fagbevægelsen og med Socialdemokraterne og SF om en bred, ikke-voldelig modstand mod racisme og nazisme. Skal 3F, Socialdemokraterne og SFU så også på listen over ekstreme organisationer, spørger Asbjørn Nielsen fra ARN.

- Lige nu er vi i gang med at arrangere krystalnat-arrangement. Man kan frygte, at de etablerede partier og fagbevægelsen ikke vil associeres med os fremover. Men heldigvis har vi et godt og langvarigt samarbejde, siger Asbjørn Nielsen.

ARN var blandt medarrangørerne til demonstrationen den 31. marts 2012 i Aarhus for mangfoldighed og imod racisme i anledning af English- og Danish Defence Leagues demonstration samme dag i byen. Demonstrationen samlede 5000 mennesker fra hele landet til taler og musik.

Plakatkampagner

SFI skriver, at "Aktivister forbundet med ARN er kædet sammen med de plakatkampagner, der i 2013 med jævne mellemrum har udstillet navngivne personer på højrefløjen med billede og overskrifter som 'Din nabo er nazist!'".

- Det er en grotesk beskyldning, som mangler dokumentation. Der er ingen afsender på plakaten, og ARN er altid åbne omkring, hvad vi gør, siger Asbjørn Nielsen til Arbejderen.

Udover ARN er også researchkollektivet Redox, Antiracistisk Netværk, Libertære Socialister og Antifascistisk Aktion taget med i rapporten som "venstreekstreme".

Rapporten fra SFI kortlægger seks højreekstremistiske grupper: Danmarks Nationale Front, Danish Defence League, Right Wings, Dansk National Socialistisk Bevægelse, Stop Islamiseringen af Danmark og Bevægelsen Frit Danmark – Folkebevægelsen mod Indvandringen.

Af de seks grupper peger eksempler i rapporten på Danish Defence League (DDL) og Danmarks Nationale Front (DNF) som særligt aktivistiske. Blandt andet har medlemmer fra DNF modtaget våbentræning i Rusland, været dømt for våbenbesiddelse og udført voldelige overfald.

SFI: Det har været svært

På det kontor hos SFI, der har udarbejdet rapporten, indrømmer chefen, at man har haft mange diskussioner om, hvem der skulle med i rapporten.

- Vi har foretaget vores valg ud fra tre kriterier: Organisationer der er modstandere af demokratiet, går udenom de demokratiske styreformer eller er intolerante over andre mennesker. Men jeg indrømmer gerne, at det har været svært at udvælge, hvem der skulle og ikke med. Vi har haft mange diskussioner om, hvem vi skulle tage med. Derfor kan jeg godt forstå, at der er nogle, der undrer sig over, hvem der er med i rapporten, og hvem der ikke er med i rapporten, forklarer Lisbeth Petersen til Arbejderen.

Hun er chef for det kontor i SFI, der har udarbejdet rapporten, og er den eneste hos SFI, der udtaler sig.

Lisbeth Petersen kan godt forstå, at det har vakt undren, at Danskernes Parti ikke er med i rapporten:

- Det er korrekt, at Danskernes Parti har et ideologisk holdningsfællesskab med andre højreekstreme grupper, som vi har taget med i rapporten. Men Danskernes Parti stiller op til valg og virker interesserede i at bruge de demokratiske redskaber. Derfor har vi ikke taget dem med i rapporten. Men det er en diskussion, der aldrig stopper. Det kan selvfølgelig altid diskuteres, hvem der skal puttes ind i de her bokse, og hvem der ikke skal med, siger hun til Arbejderen.

Hun uddyber:

- Selvom der skulle være voldelige individer i Danskernes Parti, og selvom de voldelige individer finder deres argumenter for volden i Danskernes Parti, så er det stadig individer, der begår volden. Men det er en gråzone, og det må man acceptere. Det er svært at afgøre, hvornår man er inden for de demokratiske spilleregler, og hvornår man er udenfor.