– Klimabevægelsen skal være synlig alle steder i samfundet. 

Det mener John Holten-Andersen, der er en af de tre aktive klimaaktivister, du kan møde til Arbejderens debatmøde om klimakampen på tirsdag den 28. januar klokken 16.30.

Vi skal have mange flere – især fagbevægelsen – ombord i klimakampen.
John Holten-Andersen, NOAH

De tre aktivister er medlem af hver deres grønne ngo – henholdsvis Den Grønne Studenterbevægelse, NOAH og Extinction Rebellion. Sammen gør de status på klimakampen og kommer med hver deres bud på de fremtidige opgaver, og hvordan bevægelsen kan udvikle sig fremover.

Alle skal med ombord

John Holten-Andersen vil slå et slag for, at klimakampen og -bevægelsen bliver bredt endnu længere ud.

– Klimabevægelsen skal nå langt bredere ud end bevægelsen selv. Vi skal ud til mange flere samfundsgrupper. Vi skal have mange flere – især fagbevægelsen – ombord i klimakampen. Vi skal også have pensionsselskaberne med, og vi skal nå længere ud geografisk. Vi skal tage initiativer overalt i samfundet. Initiativet "Broen til Fremtiden" er et godt eksempel på et bredt klimanetværk, fortæller John Holten-Andersen til Arbejderen.

Broen til Fremtiden er en alliance bestående af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer samt forskere.

– På den korte bane handler det selvfølgelig om at råbe politikerne op og kræve en ambitiøs klimalov og en progressiv klimahandlingsplan. Det er fint at demonstrere foran Christiansborg. Men det er ikke nok, mener John Holten-Andersen.

Han uddyber: 

– Det er godt at se, at tusindvis af unge er på barrikaderne. De er et lys i mørket. Deres engagement har formået at rykke noget og sætte en dagsorden. Men der er lang vej igen. Det nye "grønne flertal" Folketinget har fremlagt en finanslov, der kun indeholder få grønne tiltag. Samtidig satte antallet af nye solgte biler rekord i 2019. Klimabevægelsen står over for store opgaver. Det er en stor skude, vi skal have vendt. Det er nødvendigt med grundlæggende forandringer af vores samfund og den måde, vi producerer og forbruger på.

John Holten-Andersen kalder det "opmuntrende", at politikerne er blevet enige om at lovfæste, at Danmark skal sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

– Men vi skal ikke tro, at vi bare kan købe nogle flere vindmøller og satse på ny teknologi og så ellers fortsætte som hidtil. Det forslår slet ikke. Folk tror, at når vi taler om grøn energi, så er det solceller og vindenergi. Det er en løgn. To tredjedele af den såkaldte vedvarende energi, vi bruger i dag, er slet ikke grøn. Den bygger derimod på biomasse og træpiller importeret fra Østeuropa og USA.

John Holten-Andersen har været en del af klimakampen i 50 år. Han blev aktiv i NOAH i 1971. I dag ar han stadig aktiv i NOAH og blogger på Arbejderen.

>> LÆS MERE: NOAH 50 år – stadig grøn og kapitalismekritisk

– Jeg blev aktiv, fordi naturen, miljøet og klimaet er mit hjertensbarn. I min ungdom kunne jeg se, hvordan naturen blev stille og roligt nedbrudt. Sidenhen er afviklingen af naturen accelereret. I dag handler det ikke længere om nogle døde fisk og forurening af vandløb – men om at vores klode i bogstaveligste forstand står i brand, og tusindvis af arter bliver udryddet.

Klimakamp sammen – ikke hver for sig

En af de unge, der er på barrikaderne, er Nynne Juul på 28. Hun er uddannet kaospilot og driver virksomheden Vildbørn, der arbejder på at få flere børn ud i naturen.

Hun har været aktiv i Extinction Rebellion i et år.

– Inden jeg blev aktiv i Extinction Rebellion, havde jeg forsøgt at ændre livsstil – det vil sige undgå at spise kød og købe nyt tøj, lade være med at flyve og bruge plastik og så videre. Jeg brugte ekstremt meget tid på at gøre alt det rigtige i min dagligdag. Men på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg kan ikke tage klimakampen alene, og at det ikke er afgørende for klimakampen, at jeg køber en to-go-kop for at spare på plastikken, fortæller Nynne Juul til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Jeg opdagede, at uden en masse millioner til at investere i grønne projekter, eller en magtfuld politiker-post, virkede det udfordrende at få indflydelse. Men det gik op for mig, at hvis vi er mange nok, der samler os, kan vi sætte en dagsorden. Derfor besluttede jeg mig for at blive aktiv i Extinction Rebellion.

Hun blev tiltrukket af Extinction Rebellion, fordi organisationen bruger ikke-voldelig civil ulydighed til at gøre noget for klimaet.

– Det er forfriskende at gøre noget, der er direkte og konfronterende.

Siden Nynne Juul blev aktiv i Extinction Rebellion, har hun været med til et par store civil-ulydigheds-aktioner. 

I sommer var hun med til en 24-timers-blokade af Holmens Bro ved Christiansborg for at kræve, at politikerne indfører klima-undtagelsestilstand.

Og den 13. december trodsede hun kulden og blokerede sammen med andre klimaaktivister fire vejbaner foran Klimaministeriet. Kort forinden havde klimaaktivisterne vasket klimaministeriets dør grøn for at sætte fokus på ministeriets greenwashing.

Den 23-årige Sofie Bruus Hansen, der studerer internationale studier og miljøplanlægning på Roskilde Universitet, ville heller ikke sidde alene med sine bekymringer om klimaet.

Hun har været aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB) siden efteråret 2018. Herudover er hun blogger på Arbejderen.

– Jeg havde læst den ene klimarapport efter den anden, der dokumenterede, hvor slemt det stod til med klimaet. Jeg var dybt frustreret. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg ikke var alene. Der var en masse andre unge, der havde det ligesom mig. Derfor blev jeg aktiv i DGSB, så jeg mødte andre unge, der også ville gøre noget ved klimakrisen og handle sammen med dem, fortæller Sofie Bruus Hansen til Arbejderen.

I januar 2019 deltog hun i menneskekæden rundt om Christiansborg, som hun selv var med til at arrangere.

– Det var rart at samle en masse mennesker for klimaet og gøre noget sammen.

I øjeblikket er hun i gang med at arrangere Folkets Klimamarch.

– Vi har fået en klimalov. Men der er al mulig grund til at holde dampen oppe og få endnu flere på gaden. Vi skal ikke tro, at vi er i mål, bare fordi vi har fået en klimalov. Klimaloven er bare en skal. Nu gælder det om at fylde konkret indhold på loven. Jeg håber, at 2020 bliver året, hvor klimabevægelsen for alvor begynder at samarbejde mere på tværs af de mange forskellige organisationer og laver fælles kampagner i stedet for at lave en masse mindre aktiviteter.

Hun håber på at se mange til debatmødet på tirsdag:

– Debatmødet er en god mulighed for at høre mere om, hvilke muligheder der er for at engagere sig, og høre mere om kommende aktiviteter i 2020. Der er masser af temaer at holde fokus på: Lige fra klimalov og klimahandlingsplan til FN's klimatopmøde. Og så skal der også følges op på det borgerting, som regeringen har lovet, forudser Sofie Bruus Hansen.

Klar til et travlt år …

2020 bliver et travlt år for de tre – og alle andre – klimaaktivister:

Efter et massivt folkeligt pres er et flertal på Christiansborg blevet enige om en dansk klimalov, der bliver fremsat i Folketinget i næste måned. Et af målene med klimaloven er at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

>> LÆS OGSÅ: Ngo'er spændte på om klimalovens løfter holder i praksis

Meget tyder på, at der er al mulig grund til at holde politikerne på det grønne spor og kræve en ambitiøs klimahandlingsplan.

Regeringen har nemlig sat direktører for store virksomheder som Danish Crown, Mærsk og Aalborg Portland i spidsen for de 13 såkaldte klimapartnerskaber, der skal udforme den klimahandlingsplan, der skal føre klimaloven konkret ud i livet.

>> LÆS OGSÅ: Danish Crown, Mærsk og Co. skal støbe kuglerne til klimaplan

Klimabevægelsen kalder klimaloven for "uambitiøs" og "et langsomt skridt i en grønnere retning" og frygter, at loven risikerer at blive udvandet af "skrivebordsløsninger" og ikke af grønne løsninger, der reelt mindsker CO2-udslippet herhjemme.

Derfor har en samlet klimabevægelse skudt det nye år i gang med en fælles kampagne – Operation Klimahandling – der skal lægge pres på politikerne: Hvér fredag det næste halve år vil klimaaktivister troppe op udenfor et ministerie og kræve klimahandling og en ambitiøs klimahandlingsplan.

>> LÆS OGSÅ: Klimaaktivister søsætter "Operation Klimahandling"

Det seneste klimatopmøde i december sidste år endte som en fiasko. Til november mødes verdens ledere til endnu et klimatopmøde i FN. Her skal landene – for første gang i fem år – genbekræfte deres nationale klimamål og melde ud, om de vil hæve ambitionsniveauet og bidrage til at nedbringe verdens samlede CO2-udslip.

>> LÆS OGSÅ: Ngo'er raser: Klimatopmøde svigter klimaet og fattige lande

Artiklen kan downloades og printes i PDF her