24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsgivere afviser løfte om akutjob

Arbejdsgivere afviser løfte om akutjob

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening afviser enhver snak om, at at arbejdsgiverne har lovet at sikre akutjob til de mange arbejdsløse, som står til at falde ud af dagpengesystemet.

Henning Bach Mortensen på fredagens høring.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke lovet at give de arbejdsløse, som står til at falde ud af dagpengesystemet, fortrinsret til job på det private arbejdsmarked.

Det fastslår Henning Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Vi har ikke lovet en særstilling til langtidsledige. Det, vi har lovet med akutpakken, er at gøre flere af de ledige job synlige for de langtidsledige. Men virksomhederne har ikke råd til at ansætte en anden end den bedst kvalificerede i jobbet. Mange virksomheder fyrer jo folk i øjeblikket, siger Henning Bach Mortensen.

Ordene faldt på fredagens fattigdomshøring på Christiansborg. Her var DA-direktøren en af oplægsholderne og måtte svare på spørgsmål om den aktutpakken, som regeringen har lavet sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Ifølge den skal der ansættes 12.500 langtidsarbejdsløse i såkaldte akutjob. 5000 af de job skal være på DA's område. 

Men med direktørens udtalelser er der sat et stort spørgsmålstegn ved, om de 5000 akutjob nogensinde bliver en realitet.

Der er også skabt usikkerhed om de kommunale akutjob. Flere borgerlige borgmestre siger til Jyllands-Posten, at de ikke har i sinde at sikre de langtidsarbejdsløse et akutjob for at forhindre at de ryger ud af dagpengesystemet.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2012 - 13:28   28. okt. 2012 - 13:48

Dagpenge

ur@arbejderen.dk